Fortsæt til indhold

Stavefejl i Danmarks største valgplakat

Samfund
Af Christina S. Johansen

De tre lokalpolitikere Thomas Medom (SF), Maria Sloth (EL) og Peder Udengaard (S) ønsker ikke løndumping i Aarhus, og det vil de gerne understrege i stor stil. Således markerer de det med ikke mindre end Danmarks største valgplakat på 88 kvadratmeter.
Den blev hængt op i dag hos 3F på Rymarken 4 i Aarhus V og udsender nu altså Danmarks "største budskab" sammen med Danmarks største stavefejl. Med mindre altså at Thomas Medom har skiftet navn over natten. I hvert fald hedder han på plakaten Thomas Medum - redaktionen bekendt er det dog ikke det navn, du skal kigge efter på stemmesedlen, men derimod efternavnet med o.
Plakaten er blevet til i et utraditionelt samarbejde mellem politikere, grafitimalere og 3F'ere. Den måler 8 gange 11 meter.