Han filmer sit virkelige Gellerup

Chadi Abdul-Karim vipper lidt på gyngen, som hans ben for længst er blevet for lange til, og stamper lidt i sandet.
"Jeg elskede at vokse op her."
Filminstruktøren, der netop nu arbejder på sin afgangsfilm fra den alternative filmuddannelse Super8, sidder på en legeplads i Gellerupparken.
Her kommer hovedscenen i hans kortfilm 'Exit Neverland' til at foregå. Tre drenge står i bogstavlig forstand på vippen til voksenlivet, men befinder sig det meste af tiden på en legeplads, hvor de keder sig og ryger joints.
Et tyveri får store konsekvenser.
"Historien har været længe undervejs. Faktisk er den inspireret af en oplevelse, jeg havde herude for mange år siden. Og netop den her film har været meget vigtig for mig at lave. Alt for mange - også mine kolleger i filmmiljøet - mener den burde være mere barsk. ”Du har jo adgang til miljøet” siger de. Men hvorfor skal det være så gangster-agtigt? Jeg vil give et reelt, brugbart billede af at vokse op i en ghetto. De her drenge er ikke ekstreme, de er helt almindelige," siger 35-årige Chadi Abdul-Karim, der er tidligere rapper og skuespiller, og i dag også holder foredrag og afholder kulturelle events i Aarhus V.

En outsider alle steder

Som ni-årig kom han til Danmark som palæstinensisk flygtning efter nogle år i Tyskland og boede en overgang i Sønderjylland, inden familien endte i Gellerup.
"Jeg har altid lidt været en outsider. Folk i Gellerup betragtede mig nærmest som dansker, fordi mit danske var så godt. Grønjakkerne i Sønderjylland gav mig tæsk, fordi jeg var absolut den eneste fremmede dernede."
Gellerup blev det sted, han for første gang følte sig hjemme.
"Jeg er et Gellerupbarn, men det billede, jeg så i medierne som 12-13-årig, stemte slet ikke overens med den virkelighed jeg boede i," fortæller Chadi Abdul-Karim.
"Jeg fik jo at vide, at det var et at de farligste steder i Danmark. Samtidig blev jeg mere og mere glad for hiphop og var stor fan af Michael Jackson. Sammen med nogle andre, bl.a. Liam, der senere blev kendt som LOC, dannede jeg en rapgruppe. Vi ville vise et anderledes Gellerup. Noget vi kunne være stolte af."
Siden har han lagt musikken på hylden, men går stadig den kunstneriske vej.
Han har lavet musikvideoer, film for Aarhus Festuge, hans midtvejsfilm fra Super8 er blevet vist på flere festivaler i Europa. Og i 2005 fik han Gellerupprisen for sine præstationer hos turnéteatret Opgang2.

Inden det rives ned

Over for legepladsen er der et stort byggerod. Her lå Chadi Abdul-Karims gamle skole, Nordgårdsskolen.
Nu er store maskiner i gang med at rive den ned som en del af helhedsplanen, der i løbet af de kommende år omdanner Gellerup til en helt ny bydel.
"Det lyder måske lidt egoistisk, men inden alt det her bliver revet ned, så vil jeg gerne fortælle historien herudefra. Jeg prøver at indfange et stemningsbillede fra 1990'erne, men det kunne ligeså godt være en historie fra i dag."
Efter 20 år i Gellerupparken er Chadi Abdul-Karim i dag flyttet til det nordlige Aarhus. Væk fra håndværkerlarm og knallerter, har han fundet ro til at skrive. Han mener ikke, meget har ændret sig i kvarteret.
"Vi kedede os jo bare. Vi følte os ikke knyttet til andre. Som, jeg tror, rigtigt mange unge herude heller ikke gør i dag. Jeg fornemmer ikke, at Gellerup er kommet videre. For mange keder sig stadig. Samtidig bliver de bombarderet med historier i medierne om, at de ikke kan noget, og så er den der 'perkerrolle' nem at tage på sig."
"Please gutter"
I filmen udvikler det, der egentlig starter meget uskyldigt sig til at få store konsekvenser, fordi drengene ikke siger fra.
"Please gutter, indse, at det går ud over folk, I holder af. De der bittesmå ting, du gør, får konsekvenser. Jeg vil ikke pege fingre af nogen. Men ved at vise en historie, håber jeg, at mange vil genkende en virkelighed. At en eller to har det på samme måde."
Hvad mener du om de udmeldinger digteren Yahya Hassan fornylig er kommet med?
"Jeg kan slet ikke tage sådan noget seriøst. Det er så nemt at gøre sig til offer. Jeg er da også blevet slået som barn, jeg kender alt til læderbælter. Det er ikke chokerende for mig. Det er ikke noget, jeg er sur over. Vi var fem søskende, og det er altså gået godt for de fire af os. Derfor er filmens tematik også mindst lige så relevant nu, som da jeg voksede op: Tag nu ansvar for dine egne handlinger."
Chadi Abdul-Karim er ikke så bekymret for fremtiden, men håber, han kan ændre et stereotypt billede.
"Integrationen skal nok gå. Tiden vil løse det. Det irriterer mig bare, når folk holder fast i klicheerne."