Et knytnæveslag af en tårefilm

Der opstod et kollektivt udbrud af våde øjne, da der i sidste uge var gallapremiere på Nils Malmros' nye film Sorg og Glæde.
Godt 500 mennesker i en udsolgt sal 1 i Cinemaxx blev tydeligvis meget berørte af den personlige beretning om den tragiske begivenhed, der ramte ægteparret Malmros i 1984.
Under en psykose tager Nils Malmros's kone livet af deres datter med en køkkenkniv.
26 år senere er parret stadig sammen, og hustruen giver sin mand den gave, at han skal lave filmen.
Dermed får offentligheden et indblik i en nærmest ubærlig tragedie, som et par alligevel overvinder.
Og gallagæsterne var fulde af rosende ord. Efter filmens sidste replik rejste alle publikummer sig op og klappede taktfast.
En af biografgængerne var biskop Kjeld Holm.
"Jeg synes nærmest, det var blasfemisk at klappe lige efter filmen. Ikke fordi jeg synes, den ikke var god, men jeg havde ikke lyst. Som film er den mesterlig, som fortælling er den meget, meget barsk. Meget værre end enhver krigs- eller horrorfilm. Jeg tror godt, man kan kalde det hans mesterværk, som både indeholder livserfaring, skæbnefortælling, kærlighed og sorg."

Kan vi lære noget af den?
"Ja, i høj grad. Jeg synes, det er allerstærkest, at de overlever - som enkeltmennesker og som par. Den der tilgivelse, som der jo egentlig ikke er grund til, for hun gør det ikke bevidst, kan vi den grad lære noget af. At de har det fælles håb, at livet ikke hører op. At de kan bære hinanden ind i en fælles fremtid - det virker umådeligt stærkt. Jeg får associationer til Dostojevskijs ”Forbrydelse og Straf”, som jeg betragter som noget af det allerstærkeste inden for litteraturen," sagde en rørt Kjeld Holm umiddelbart efter filmen.
Øjnene blev også våde hos Jørgen Leth. Den aarhusianske filmmand har kendt Nils Malmros, siden de begge begyndte deres karrierer i Aarhus.

Mesterværk

"Det er et mesterværk. Jeg blev meget bevæget, og jeg tror ikke, der var et øje tørt i salen. Jeg bliver rørt over historien, men også over, at han har styrken og modet til at fortælle den. Filmen er vidunderlig enkel og samtidig kompleks. Selvom det er tragisk, så er der også livfuldhed og humor. Det er kronen på værket. Det er måske meget at sige, men jeg synes, det er hans bedste film," sagde Jørgen Leth.

En rådmand uden ord

En tydelig bevæget kulturrådmand og formand for Den Vestdanske Filmpulje, Marc Perera Christensen, var på scenen umiddelbart efter filmen for at overrække Nils Malmros en gave fra Aarhus Byråd.
"Det er meget sjældent jeg mangler ord. Men jeg blev meget påvirket. Min kone og jeg står selv på tærsklen til at skulle stifte familie, og det var sørme voldsomt. Det er en film, der sætter sig."
For Aage Rais-Nordentoft (S), der er medlem af byrådet og har været instruktørassistent på filmen, har det været en meget speciel oplevelse.
"Det var en ære og selvfølgelig også hårdt arbejde. Jeg synes, det er blevet et knytnæveslag af et mesterværk."

Debutanten sagde nej

Filmen gav debut til den 19-årige Maja Dybboe, som Nils Malmros tilfældigvis spottede på Marselisborg Gymnasium.
Hun kaldte hele oplevelsen "overrumplende".
"Først sagde jeg nej. Jeg har ingen ambitioner om at være kendt. Men jeg endte med at spille med alligevel. Det har været en anderledes og fed oplevelse og et fint sommerferiejob. Og det var faktisk ikke så slemt at se sig selv på skærmen," siger Maja Dybboe, der blev student i juni og lige nu overvejer, om hun i fremtiden vil lave flere film.