Julen begyndte med alle sexlegene

Velkommen til en lille fortælling om julen igennem tiderne. Vi befinder os i Den Gamle By, og juleinspektør Jens Ingvordsen er vores guide på turen, som går fra julen i renæssancen i 1625 til julen i 1974. Undervejs besøger vi Peters Jul og ser på Peter Faber's danmarksberømte juletræ, hvorfra juleglansen stråler.

Biblen er fremme

Trapperne op til første etage i Borgmestergården er smalle. Der er dunkelt i stuerne, hvor der i julens anledning er pyntet op til jul. Pyntet og pyntet er nu så meget sagt, for vi er tilbage i renæssancen i 1625, hvor der hverken var juletræ eller nogen som helst form for julepynt.

Men bordet er dækket, og der står risengrød, stege, pølser, æbleskiver og grønlangkål på menuen. Biblen ligger også på bordet, for reformationen ligger kun tre generationer tilbage i tiden. Og så er der gaverne, som ligger uindpakket på bordet. Fruen skal have en sølvske, børnene får hver et par sølvmønter, mens der er honningkager og brød til tyendet.

En tur i halmen

Gulvet er dækket med rughalm som symbol på den stald, hvor Jesus blev født. “Hvad værre er, så lå man alle sammen i halmen julenat. Det var præsteskabet stærkt modstander af, for der foregik jordiske lyster med tjenestepigerne ude i hjørnerne,” siger Jens Ingvordsen.

De små julelege kom for alvor på mode i 1723, hvor Holberg skrev sin kommedie Julestuen, der var datidens svar på vores firmajulefrokoster. Man spiste og drak adskillige dage og legede de små lystige og frække julelege. “Alle julelegene handler stort set kun om at overbefamle hinanden, mens tøjet langsomt forsvinder stykke for stykke. Og så kan man kun spekulere på, hvordan sådanne lege endte,” siger Jens Ingvordsen og tilføjer, at Holberg lader sin hovedperson i Julestuen, borgmesteren fra Ebeltoft, komme med et bud:

“Ak havde jeg blot en daler for hver en mødom, som er løbet af stablen i en julestue, så var jeg en rig mand.”

De havde dog andet end sex i hovedet dengang. Typisk ville døren blive sparket op og julebukken komme ind. Det var en gårdskarl, der var forklædt med et lagen og horn, og som fornærmede alt og alle og afslørede hemmeligheder.
I 1848 er juletræet kommet til landet, og i Den Gamle By er træet pyntet som Peter Faber beskrev det i Højt fra Træets Grønne Top.

“Træet er en sær blanding af kristendom, hedenskab og nationalfølelse, efter vi havde vundet krigen mod tyskerne,” siger Jens Ingvordsen og forklarer, at lysene i de holstenske farver blev skiftet ud med røde og hvide lys.

Gaver hang på træet

Gaver som trommer, en fane og fire alen merino hang på træet uindpakket, og pyntet på træet kunne spises. I kræmmerhuse lå pebernødder, rosiner og figner.

“Højt for Træets Grønne Top er skrevet om en privat julefest ved Peter Fabers bror i København. De børn, der nævnes i sangen, var ægte levende børn, bortset fra Henrik, der skal være Fenrik. Han blev tilføjet efter krigen og er udtryk for de nationale følelser,” siger Jens Ingvordsen.

Den moderne jul

I Købmandsgården står den på Peters Jul fra 1864. Gaverne hænger fortsat på træet og på toppen er en stork, der jo kommer med de små børn, inklusive Jesusbarnet. Der begynder at dukke dannebrogsflag op på træet som reaktion på nederlaget til tyskerne i Slaget ved Dybbøl.

Gåsestegen blev stegt hos bageren, da det var forbudt private at have ovn på grund af brandfaren. Gåsen fik et overrevet spillekort i enden, og når tjenestepigen kom med den anden halvdel, for eksempel ruder konge, vidste bageren, hvilken gås hun skulle have med hjem.

“Første juledag gik de voksne i kirke, og børnene var alene hjemme og legende med deres gaver. Drengen havde fået et sæt tinsoldater og en gyngehest, og pigen et stort dukkekomfur og en porcelænsdukke,” siger Jens Ingvordsen.

I 1919 er der kommet elektriske lys på juletræet. Det kan man se i frøken Wahlstrøms hattebutik. Og i Tårnborg kan man opleve julen anno 1974, hvor der nu er pyntet til jul i alle stuer og værelser.