Fortsæt til indhold

Singleforældre mødes til julearrangementer

Julemåneden behøver ikke at være en problemfyldt tid for enlige forældre og deres børn

Samfund
Af Hans Larsen

Julemåneden nærmer sig, og det er tid til familiearrangementer og hyggelige aktiviteter.
Men for mange singleforældre og deres børn kan julen blive en hård tid, hvis man føler sig isoleret og måske også har mere komplicerede familiemønstre end de fleste.
Med de sociale mediers popularitet på nettet har nye muligheder dog åbnet sig. Det er blevet nemmere at møde ligesindede både på landsplan og i lokalområdet. På singleforældrenes netværksside Singleplus.dk opretter brugere nye aktiviteter, og gennem hele december kan man for eksempel tilmelde sig til julefrokoster med og uden børn, juleudflugter, juleaftenshygge og endda fælles juleaften og nytårsaften i lokalområdet, hvad enten man skal være sammen med sine børn på selve aftenen eller ej.
Der bor 10.142 singleforældre i Aarhus.