Den grænseoverskridende jomfrutale

Da Søs Elstrøm (SF) lettet satte sig ned igen efter at have holdt sit første indlæg i byrådssalen, skete der noget mærkeligt.
"De andre byrødder begyndte at lægge mønter på mit bord. Jeg var meget forvirret. Var det bestikkelse, blodpenge eller en joke?" siger Søs Elmstrøm og ler.
Dengang var hun ikke opmærksom på, at der i Skanderborg Byråd er en uskreven regel om, at man giver den mindste mønt i sin pung til byrådsmedlemmer, som netop har holdt deres jomfrutale. Det var byrådskollegaen Frank "Megabody" Damgaard (S)" heller ikke.
"Min første tale var kort. Den handlede om, at jeg erklærede mig inhabil i en sag om Skanderborg Festivalen. Pludselig kom Jørgen Naut (S) farende med en mønt. Jeg synes, at det var lidt fedtet. Han kunne da godt have lagt en seddel," siger han spøgefuldt og bliver hurtigt alvorlig igen.

Lettere at stå foran en festival

Bag historien om den muntre tradition, som formentlig stammer fra Folketinget, gemmer historien om, hvor grænseoverskridende det kan være, at rejse sig op i byrådssalen og tale foran de 28 andre byrådsmedlemmer, kommunaldirektøren, lokalpressen og de få trofaste tilskuere for første gang.
Lettere at stå på en scene foran 20.000
"Det kommer nok bag på mange, men jeg har været rystende nervøs, de få gange, jeg har sagt noget i byrådssalen. Det er faktisk sket to-tre gange, at jeg har skrevet lange taler, som jeg ville holde i byrådet, men så gjorde jeg det alligevel ikke. Jeg blev usikker på, om jeg nu også havde helt styr på alle detaljerne og bange for at afsløre min egen dumhed," indrømmer Frank Damgaard.
Man skulle ellers tro, at han kunne trække på rutinen fra sine snart 25 år som festivalkonferencier og entertainer. Men ifølge Frank Damgaard er det lettere at stå foran 20.000 festivalgæster end at holde et politisk oplæg i byrådssalen.
"Der er noget højtideligt over den måde et byrådsmøde er stillet an på. Jeg har været i Kulturhusets Store Sal masser af gange til koncerter, men den ser helt anderledes ud under et byrådsmøde. Bordene er stillet op i en hestesko, kommunaldirektøren, pressen og byrådsmedlemmerne har deres faste pladser og man skal trykke sig ind, før man rejser sig op og siger noget," siger Frank Damgaard.
Byrådskollegaen Christina Bottke (V) sprang efter kort tid i byrådet ud i sit første indlæg om en sag, som ikke sjældent bringer politikernes og borgernes sind i kog i Skanderborg. Smukfest.
"Det handlede om Masterplanen for Dyrehaven, og jeg havde forfærdeligt mange sommerfugle i maven. Imens jeg talte kunne jeg se, at der blev sendt penge rundt, som havnede på mit bord. Jeg blev meget forvirret, og jeg har stadig mønterne. Selvom jeg har fået mere rutine i at tale, får jeg stadig sommerfugle i maven. Det skyldes nok ikke mindst, at der er presse og andre tilskuere tilstede, og man er bange for, at man ikke får sagt tingene på den rigtige måde," siger Christina Bottke.
Såsnart pressen forlader lokalet og de lukkede punkter på dagsordenen skal diskuteres, er der ifølge hende en anderledes løssluppen stemning i byrådet.
"Selvom vi kan være uenige, synes jeg, at vi har et fantastisk forhold til hinanden i byrådet og efter møderne er der tradition for at vi spiser sammen, så hvis bølgerne er gået højt, så kan man snakke lidt mere uformelt og hygge sig bagefter," siger hun.
Byrådsmøderne i Skanderborg bliver holdt i Kulturhusets Store Sal fra klokken 17 den sidste onsdag i måneden. De er åbne for offentligheden, og dagsordenen for møderne er i grove træk, at det samlede byråd skal træffe endelig beslutninger om en række sager, som allerede har været drøftet på lukkede møder i byrådets særlige udvalg.