Låsby får sin vuggestue
Arkiv
Børnehuset Viften i Låsby får fra august 2014 13 vuggestuepladser. Byrådet godkendte på sit møde onsdag i sidste uge enige indstillinger fra Undervisnings- og Børneudvalget og Økonomiudvalget i sagen. I forbindelse med etableringen konverteres 20-22 børnehavepladser til de 13 vuggestuepladser. Etableringen vil koste 1 million kroner til et krybberum.