Fond sikrer Aarhusrockens historie
Pop- og rockmusikkens historie skal fortælles i Den Gamle By fra maj 2014
Den Gamle By får mulighed for at fortælle pop- og rockmusikkens historie i Aarhus fra 1960erne og frem til i dag. Det skyldes en bevilling fra Nordea-Fonden på 1,7 million kroner.
Folkene bag projektet Aarhus Rocks indsamler lige nu viden og genstande, som vil indgå i udstillingen, der åbner i maj 2014. Musikhistorien fortælles gennem musikere, fans og foreninger.
En udstilling om den aarhusianske rock- og pophistorie har længe stået øvers på museets ønskeliste.
"Byens historie som musikby er en af de væsentligste historier om Aarhus igennem de sidste 40 til 50 år. Siden vi fik overdraget opgaven som museum for Aarhus for to ogg et halvt år siden, har vi haft en drøm om at kunne fortælle netop den historie. Det får vi mulighed for nu med det flotte bidrag fra Nordea-Fonden," siger museumsdirektør Thomas Bloch Ravn.