Juletræet i Hinnerup blev tændt
Hinnerup Garden trak op gennem Storegade i Hinnerup fredag aften. Målet var Torvet, hvor det flotteste juletræ i mands minde stod klar til at blive tændt.
Det havde rigtig mange mennesker fundet ud af, så Torvet var fyldt til sidste plads.
Hinnerup Handelstandsforenings formand Lars Enø stod for at slutte kontakten til, fortæller Hinnerup Gardens formand Dorthe Pieper.
Se TV: Juletræet blev fældet på gårdsplads i Norring. (åbner i vores facebook)
Hun stod som altid på sidelinjen og nød sine dygtige musikere.
"Der var en meget hyggelig og mere afdæmpet atmosfære, end der plejer at være. Og selvom der vist manglede et mikrofonanlæg, kom alle børnene alligevel over til Ægget, hvor der blev delt slikposer ud," siger hun.
Efter en lang grå og våd dag, holdt vejruderne hånden over Hinnerup og lod deltagerne nyde træet i tørvejr.
Træet er hentet i Norring, hvilket du kan se i vores video.