Ældrerådmand roser finanslovsaftale
Arkiv
Ældrerådmand Dorthe Laustsen (SF) roser regeringen og forligsparterne for den nye finanslovsaftale, der prioriterer de ældre:
“Vi har længe kørt ræs på tyndslidte dæk. Derfor er det et meget tiltrængt løft. De ældre i Aarhus vil få mærkbare forbedringer, når der kommer op til 120 hjemmehjælpere, terapeuter og sygeplejersker mere,” siger Dorthe Laustsen.
Der er dog et lille "men", som bekymrer rådmanden.
"Vi er dog først i mål, når byrådet godkender, at pengene skal gå til ældreområdet. Men jeg kan ikke forestille mig, at borgmesteren og Socialdemokraterne ikke loyalt bakker op om Helle Thorning's flotte aftale," siger Dorthe Laustsen.