Sammenholdet på Gjerngården fik hjælp af blomsterdekoratør
Gjerngårdens beboerhus summede af aktivitet forrige lørdag.
Årsagen var at Gjerngårdens bestyrelse for første gang havde inviteret til julehygge og det var der flere der havde taget godt imod og mødte op med gran, ler, lys og godt humør.
Til lyden af julemusik gik alle - store som små - i gang med hver deres aktivitet, klippe gran, lave sløjfer og lys i adventskransen, ja sikken iver og pludselig var bordet dækket med gran, enebær, bånd, ler, lys, blomstertråd.
Sikke lækkerier der kom på bordet og af alle de spændende ting, kom der mange unikke design.
Hjælp at få
Alle havde forskellige projekter, Karin som er blomsterdekoratør, var klar med en hjælpende hånd.
Flere forsøgte sig med at lave bamser af mos, store dejlige bamser der kommer til at pryde deres indgange, sløjfekunsten blev afprøvet, flere forsøgte sig med at binde en grankrans, for nogle første gang med flot resultat.
Velfortjent pause
Efter et par timers aktivitet, var det tid til en pause, bestyrelsen havde sørget for gløgg, æbleskiver og pebernødder, snakken gik lystigt, efter den velfortjente pause fortsatte arbejdet igen.
Den yngste deltager, Marcus på fem år, fik lavet en dekoration og mange små gaver som han formede af et stykke ler hvor grannåle pyntede.
Det blev en vellykket eftermiddag og alle var enige om det gerne må gentage sig igen næste år, bestyrelsen håber at flere møder op.