Fortsæt til indhold

Moesgård Museum er færdigt

Efter lang tids byggeri og mange timers håndværkerarbejde er Moesgårds Museums nye byggeri blevet færdigt

Samfund
Camilla Olesen

Moesgård Museums helt nye museumsbygning er færdigbygget. I hvert fald stort set. Der er stadig håndværkere, der går rundt og ordner de sidste småting, men museet fik fredag 6. september overdraget bygningen, hvilket glæder museets direktør, Jan Skamby Madsen.
“Jeg kniber lidt mig selv i armen - for kan det virkelig passe, at det jeg har haft som en drøm de seneste 16 år, nu er lykkedes?” Spørger han, men det kan det.
Museet er færdigt, og i løbet af den kommende uge vil man kunne se græsset begynde at spire på taget, og i løbet af september vil de nuværende “skurevogne” blive pillet ned, og alle medarbejderne bliver flyttet over i den nye bygning for at begynde arbejdet med udstillingerne.

Masser af materialer

Til at få museet gjort færdigt er der blandt andet blevet brugt 37 kilometer asketræsplader, og det har været vigtigt, at der skulle køres så lidt affald væk som muligt. Derfor er nogle af de bygninger, der er blevet revet ned under processen, blevet anvendt til blandt andet den jord, der er blevet lagt på taget.
Først til oktober næste år åbner museet for gæster.

2) Grauballemanden skal være her. Der bliver lavet forskellige niveauer, og Grauballemanden kommer til at ligge nederst.
3) Direktør Jan Skamby Madsen i det store udstillingslokale. Sammen med Grauballemanden er det her, man først går i gang med at indrette udstillingerne.
4) Særudstillingslokalet bliver indtil videre brugt til at opmagasinere håndværkernes værktøj.
5) I den etnografiske afdeling er alting også færdiglavet, og man kan herfra gå ud udenfor på taget.
6) På trappen skal menneskets udvikling udstilles.
7) Auditoriet er ikke helt færdigt endnu. Det bliver det først omkring 1. januar, men i løbet af den kommende tid bliver stilladset pillet ned.
8) I løbet af den næste halvanden uge bliver terrassen færdiggjort.