Fortsæt til indhold

Hjertestarter i Vellev

Samfund
Arkiv

Takket være Kunsten at redde liv.dk har Vellev nu en hjertestarter udenfor forsamlingshuset, og den er med til at sikre trygheden og velværet i landsbyen.
Men man skal jo også kunne bruge den. Derfor indkalder foreningerne i byen til et hjertestarterkursus i Vellev forsamlingshus onsdag den 8. januar kl. 19.00, så alle kan vide, hvad de skal gøre, hvis en medborger har brug for hjertestarteren. Tilmelding til Hanne på tlf. 22884496 inden 6. januar.
”Vi er dybt taknemlige over, at vi omsider har en hjertestarter i byen, og vil gerne sige en stor tak til sponsorer og initiativtager. Ved fælles indsats har aktive ildsjæle fået den hængt op, så lige nu arbejder vi på at få den glade nyhed fortalt f.eks. ved at uddele en køleskabsmagnet til hver husstand, siger Hanne Baltzer, ny formand for Vellev Borgerforening.