Fortsæt til indhold

Engelske carolls og danske salmer i Vitved Kirke

Samfund
Arkiv

Julen bliver i år sunget ind i Vitved kirke 15. december klokken 19.30. Alle er velkomne til at deltage i den traditionsrige julesang i den gamle middelalderkirke i Vitved. Kirken danner 3. søndag i advent rammen om en stemningsfyldt sangtime, hvor alle synger med på såvel engelske carols i dansk oversættelse som danske julesalmer og sange. Fruering og Vitved kirkers Voksenkor synger med på det hele, så der dannes en god fler-stemmig bund. Sognepræst, Inge-Gerd Terpager Staal kommenterer ind imellem og både kirkesanger og organist er på deres vante pladser. Koret vil indlede og undervejs synge et par korsatser. Der er gratis adgang til arrangementet, som varer en times tid.