Grønne dagplejere spirer i Voerladegård

“Kom Loke, skal vi se om der er kommet nogle Radisser op,” spørger Ellen Grønning den lille dreng, der straks sætter kursen mod det grønne højbed.
“Nej, den er fin. Skal du smage den?,” siger hun mens hun omhyggelig gør den røde radisse ren for jord.
“Her i højbedet har vi plantet ærter og solsikker med børnene. Vi har også nogle jordbær, som vi snart skal se til og smage på,” fortæller Ellen Grønning.

Naturdagplejere

Siden 2005 har hun været dagplejer for børn i Voerladegård. I år kan hun tilføje en ny titel til sit arbejde. Sammen med byens fire andre dagplejer, kan hun nu kalde sig for naturdagplejer.
“Vi bor i naturen, så det er oplagt, at vi skal være naturdagplejere,” siger Mette Kjær, der har sat de andre dagplejere og børn stævne til det ugentlige møde. Det er nemlig en del af planen, når man er naturdagplejer.
“Vi skal ud på tur en gang om ugen og hver dag skal vi være ude,” forklarer Mette Kjær.
Det var den tilknyttede pædagog til dagplejen i Voerladegård, som først fortalte muligheden om at blive certificeret naturdagplejer igennem Friluftsrådet.
Kurset har dagplejerne taget over fire måneder og i foråret kunne de med rette kalde sig for “Grønne spirer,” eller naturdagplejere.
“Natur giver børn meget rent motorisk og så bliver man ikke let syg, når man opholder sig meget i den friske luft. Og så synes vi generelt at det er vigtigt at børnene lærer naturen at kende og får respekt for den,” forklarer Ellen Grønning.

Opmærksomme på naturen

“Vi har fået nogle nye værktøjer, som vi kan bruge i vores arbejde. Selvom vi er vant til at færdes i naturen, har det åbnet vores øjne, så vi er opmærksomme på nogle helt andre ting,” forklarer hun.
Det grønne flag, som symboliserer naturdagplejen, står og tager imod i Ellen Grønnings dagpleje på Holmedal. Medlemsskabet løber året ud, men dagplejerne håber at der også næste år bliver råd til at de fortsat kan være medlemmer og få nye kurser i at være naturdagplejere. “Det koster jo nogle penge at være medlem, men jeg håber at vi kan finde dem, for jeg kan mærke en forskel siden vi gik i gang. Børnene er blevet meget mere opmærksomme på naturen,” siger Ellen Grønning.