De nye haller får en hånd
Favrskov Byråd har afsat 42 millioner til tre nye haller i henholdsvis Hammel, Hadsten og Søften. I den forbindelse blev der krævet, at hallerne skal stå med 4 millioner til medfinansiering, når byggeriet går i gang.
Det har vist sig umuligt i Hadsten og Søften at leve op til det krav.
Derfor har byrådet lavet en slags afbetaling indeholdende forpagtningsafgifter. Det betyder, at der skal udredes 405.000 kroner pr. hal pr. år til kommunen.
Efter de ti år skal slutrestancen på 1.6 millioner falde.
For at ligestille Hammel Idrætscenter, der er selvejende, med de to andre kommende haller, tilbydes HIC at optage et kommunalt lån på 3.5 millioner kroner med en årlig tilbagebetaling på 270.000 kroner. Også her skal lånet være betalt i løbet af 10 år. Det er nemlig tilladt at indbetale mere end de krævede 270.000 kroner.