Fortsæt til indhold

Millionprojekt på Wavin gavner natarbejde

Små og store ændringer spiller ind på sundheden hos skifteholdsarbejdere. F.eks. kan man lade skiftet ”gå med uret”.

Samfund
Erling Baastrup

Nordisk Wavin a/s i Hammel har netop afsluttet et 3-årigt forsøgsprojekt med det formål at ”Nedbringe gener ved natarbejde” gennem både organisatoriske og individuelt rettede aktiviteter; nye arbejdsorganiseringer og sundhedsfremmende livsstil.
Projektet havde en budgetramme på kr. 4,7 millioner, hvoraf 4,2 millioner var bevilliget af Forebyggelsesfonden.

35 deltog

Projektet rettede sig mod skifteholdsmedarbejdere i en afgrænset del af virksomhedens produktion, nemlig rørproduktionen. Ca. 35 medarbejdere deltog i projektet.
Og resultaterne har været så gode, at de nu implementeres i resten af virksomheden.
Projektet har vist, at det i et vist omfang er muligt at nedbringe gener ved natarbejde gennem organisatoriske og individuelle tiltag.

Under projektet har der naturligvis også været fokus på motion.

Alene og sammen

Projektets egne evalueringer i projektperiodens forløb viser, at 62% af medarbejderne selv har foretaget sundhedsfremmende ændringer. I projektperioden har man også oplevet en positiv indflydelse på medarbejdernes trivsel.
Specielt skiftet har vist sig at blive bedre, når man skifter ”med uret”, dvs. fra dag til eftermiddag og videre til natarbejde.
Desuden har det også vist sig positivt, hvis man kun kan få tre nattevagter i træk i stedet for en hel uge.
Blandt de mest effektfulde tiltag på det individuelle plan har været personlige sundhedstjek flere gange i projektets forløb