Fortsæt til indhold

Byorkester og gospelkor

Samfund
Arkiv

Der er koncert med både Galten Byorkester og Silkeborg Gospelkor i Galten Kirke i julemåneden.
Galten Byorkester er et orkester, der har eksisteret siden februar 2012. Orkesteret består af 15 glade amatørmusikere i alderen fra 25-82 år og derudover en engageret dirigent.
Koncerten vil bestå af et varieret juleprogram af alt lige fra klassiske danske julesange til rytmiske potpourrier over engelske julehymner.
Udover Galten Byorkester bliver der også optræden af Silkeborg Gospelkor under ledelse af Laila Trier Hjørnholm. Gospelkoret vil med deres energiske sang sætte liv i kirken og fylde publikum med fornyet energi.
Det er tanken, at de to hold får hver deres halvleg, hvor de kan vise hvad de kan. Men der bliver også 3 fællesnumre.
Galten Kirke, søndag 8. december kl. 14.00. Koncerten varer cirka halvanden time inklusiv pause.