Vi skal finde 20 millioner
Beskedent overskud får ordførende direktør i Pressalit A/S, Dan Boyter, til at kigge indad
Et beskedent overskud på 741.000 kroner fra 2012 ligger grunden for effektiviseringer og kloge besparelser hos Pressalit A/S i Ry.
“Vi skal se på, om der er noget vi kan undvære lige nu. Om de ting vi arbejder med er vigtige for os lige nu. Det handler altså ikke om at fyre folk, men om at se på vores arbejdsgange, om vi kan gøre tingene smartere,” siger Dan Boyter.
Han er tredje generation Boyter, og driver den familie-ejede virksomhed sammen med administrerende direktør Kim Boyter.
“Vi vil se på nye muligheder for organisering, struktur og arbejdsmetoder og på produktionespområder med stort spild. Selv vores markedsføring skal være smartere. Vi kigger meget på at simplificere arbejdsprocesser,” siger den ordførende direktør.
Det er egentlig bare rettidig omhu. Vi skal performe bedre.
Tom Boyter, 0rdførende direktør, Pressalit A/S
Regnskabet viser et overskud for 2012 på 741.000 kroner, hvilket er en markant nedgang fra knap 15 millioner i 2011. Ifølge Dan Boyter skyldes nedgangen en kraftig opbremsning i det europæiske byggeri i de sidste tre måneder af 2012.
“Vi er blevet ramt både på Seats, som er toiletsæder, og på Care, som er udstyr til badeværelser og køkkendet til mennesker med nedsat funktion.”
Find 20 millioner
“I første omgang skal vi finde minimum 20 millioner kroner i år, som får effekt i 2014. Det vil give os luft i økonomien til at arbejde målrettet videre med at udvikle nye produkter. Vi har for eksempel lige lanceret Pressalit Care PLUS, som er en af de største produktinvesteringer, vi nogen sinde har lavet,” fortæller direktøren.
Pressalit A/S har i en årrække arbejdet intenst på at opnå en strømlinet virksomhed. Der er mange industrirobotter i produktionen, og flere afdelinger er lagt sammen, og der er ryddet ud i mellemlederne.
Nye markeder skal vindes
“Det er et stærkt potentiale for markedsudvikling i Nordamerika lige nu. Både i Canada og USA er der i øjeblikket gang i nogle virkelig spændende byggerier indenfor plejesektoren. Det er private plejehjem og hospitaler,” siger Dan Boyter.
Asien er et andet nyt marked, som Pressalit A/S vil udforske.
“I Kina er de begyndt at bygge plejehjem med inspiration fra Danmark, men løntrykket er anderledes derude, og derfor er det helt andre Argumenter, vi skal bruge derude. “ siger Dan Boyter.