Fortsæt til indhold

Pressalit i Ry hjemsøgt af 50 drillenisser

Børnehaven Fugldalen pyntede juletræ

Samfund
Arkiv

Pressalit i Ry afvikler i løbet af året mange virksomhedsbesøg. Men et besøg forleden var alligevel et af de mere usædvanlige, idet fabrikken fik besøg af ikke mindre end 50 drillenisser.
Det var børn fra børnehaven Fugldalen, der iført nissehuser var inviteret og troppede talstærkt op med sække fyldt med julepynt.
Børnene hjalp således med at pynte juletræerne i Cafelitten og i produktionshallen, hvorefter de blev bedt om at skrive deres ønskesedler. Selveste Julemanden dukkede op for at modtage ønskesedlerne og kvitterede straks med frokost og en pose slik til hver af børnene.
Børnene blev også vist rundt på fabrikken, hvor de blandt andet var meget optagede af robotterne.
Børnene pyntede to juletræer i Cafelitten og ét i selve produktionshallen, hvor de fik lov at se sig omkring.