Fortsæt til indhold

Friplejehjem kan skumme fløden

Ældrerådmand raser over udsigten til friplejehjem i Aarhus

Samfund
Af Hans Larsen Tegning: Ole Møgelby

En helt ny type plejehjem, som er på vej til Aarhus, har fået alarmklokkerne til at ringe på rådhuset. Ældrerådmand Dorthe Laustsen (SF) raser over udsigten til, at der oprettes planlagt 144 private friplejeboliger. Det vil nemlig koste kommunen 15 millioner kroner årligt og inddirekte gå ud over servicen over for de ældre på kommunens egne plejehjem.

Et friplejehjem er en privat, selvejende institution, der får betaling for pleje og service via takster, der er bestemt ved lov. Og de lovbestemte takster ligger 100.000 kroner højere per plejehjemsplads i forhold til prisen for en kommunal plads i Aarhus. Og det er urimeligt, mener Dorthe Laustsen.

“Vi kommer til at lave overbetaling på friplejehjem. Og vi har slet ikke indflydelse på, hvad der foregår. Vi skal bare betale ved kasse ét. Vi risikerer, at vi skal give skatteborgernes penge til noget, vi kunne gøre billigere selv, og de penge, kommer vi til at skulle spare på vores egne plejehjem,” siger Dorthe Laustsen.

Kan ikke sige nej

Det var den daværende borgerlige regering, som lavede loven om friplejehjem, og Dorthe Laustsen sammenligner de statsfastlagte takster med overbetalingen til privathospitaler, som blev kritiseret af Rigsrevisionen. Og kommunen har ingen mulighed for at sige nej til de to første friplejehjem, som skal ligge i henholdsvis Tranbjerg og Malling.

“Det er Boligministeriet, som tildeler kvoter for friplejehjem uden at spørge kommunen, hvad vi mener. Og uden at spørge, om vi har behov for flere plejehjemsboliger. Det vil sige, at vi får en overkapacitet, der betyder, at det kan blive nødvendigt at lukke nogle af vores egne plejehjem,” siger Dorthe Laustsen.

Dorthe Laustsen fortæller, at bag Aarhus Friplejehjem i Tranbjerg står Danske Handicaporganisationer. Desuden ønsker Jehovas Vidner at bygge friplejehjem i Malling.

Bedre service

Hun medgiver, at friplejehjem sandsynligvis kan tilbyde beboerne en bedre service, end de kommunale kan. Det hænger blandt andet sammen med, at de kommunale plejehjem skal effektivisere frem til 2020, det vil sige gøre arbejdet billigere. Det krav har friplejehjemmene ikke.

Tørre tal viser også, at de statslige takster er steget med 3,7 procent siden 2009, mens de generelle kommunale udgifter per ældre er faldet med 18 procent i samme periode.
“Vi er ikke bange for konkurrence, men det her er urimeligt,” siger Dorthe Laustsen.

Imod standardisering

Venstres medlem af sundheds- og omsorgsudvalget, Kate Runge, mener, at aarhusianerne skal have mulighed for at kunne vælge mellem et friplejehjem og et kommunalt plejehjem.
“Vi går ind for frit valg på mange områder, fordi mennesker er forskellige og lever forskelligt. På de offentlige plejehjem er servicen standardiseret. Hvorfor må beboerne ikke vælge at få pizza til aftensmad engang imellem i stedet for, at de skal have det dér papmad,” siger Kate Runge, som mener, at konkurrence kan være med til at løfte standarden på de kommunale plejehjem.
Formanden for sundheds- og omsorgsudvalget, Hüseyin Arac (S) er ikke varm på konkurrencen mellem friplejehjem og de kommunale.
“Jeg er ikke tilhænger af, at man skal give nogle penge til private foretagender, som påstår, de kan gøre det bedre,” siger Hüseyin Arac, som ser frem til kommunens undersøgelse af det første friplejehjem, Aarhus Friplejehjem med 54 boliger, der skal ligge på Slet Møllevej i Tranbjerg.

Til serviceeftersyn

På landsplan forventer Kommunernes Landsforening, at friplejehjem koster kommunerne 100 millioner kroner årligt. Og regeringen har bebudet, at loven skal igennem et serviceeftersyn til foråret. SF's politiske ordfører, aarhusianeren Jonas Dahl, kalder det problematisk, at kommunerne overbetaler friplejehjemmene.

“Det skal være fair konkurrence. Man skal kunne konkurrere på lige vilkår. Og så nytter det ikke noget, at det går ud over beboerne på de offentlige hjem, at man overbetaler de private. Vi skal ikke hælde skattekroner ud, som giver overskud i store aktieselskaber og kapitalfonde,” siger Jonas Dahl.