"Det bli’r nok ingen dans på roser..."

”Jeg er spændt, stolt og glæder mig rigtig meget. Men jeg er også godt klar over, at det ikke bliver nogen dans på roser, og at man ikke bliver venner med alle…”.
Sofia Osmani, 34 år og kommende borgmester i Lyngby-Taarbæk, fortæller om sine tanker over udsigten til at skulle være sin kommunes frontfigur fra 1. januar 2014.
Vi sidder i køkkenet i hjemmet på Nymøllevej, det er fredag formiddag, og egentlig ville Sofia helst have ventet til efter det konstituerende møde i kommunalbestyrelsen, som skal finde sted mandag klokken 17. Det er her, hun formelt skal vælges som borgmester, og set i lyset af den kaotiske konstituering for fire år siden, hvor to andre borgmestre nåede at blive annonceret, inden Søren P. Rasmussen (V) til de konservatives store overraskelse blev foreslået og valgt på selve det konstituerende møde, så kan man måske godt forstå hendes ønske om lige at vente til efter mandag.
Men Det Grønne Område har insisteret. Vi vil gerne interviewe den nye borgmester til avisen, der udkommer tirsdag-onsdag, og derfor er Sofia Osmani gået med til interviewet – med det forbehold at ”hvis og måske” osv.
Hun er dog enig i avisens analyse: Det går næppe galt. De konservative kan sammen med Socialdemokraterne, SF og Liberal Alliance mønstre 13 ud af 21 pladser i den nye kommunalbestyrelse, og da Venstre med fem medlemmer også har tilsluttet sig konstitueringsaftalen, så popper der næppe et nyt borgmesternavn op af hatten på det konstituerende møde på rådhuset, der starter i samme sekund som denne avis går i trykken.

Vælgerne ønskede forandring

Når disse linjer læses, er Sofia Osmani derfor formelt valgt som borgmester, og dermed kan hun for alvor glæde sig til det nye job, som hun tiltræder med rekordmange stemmer i ryggen: 4.582 vælgere satte kryds ved Sofia Osmani ved valget 19. november – næsten tre gange så mange, som der stemte på den siddende Venstre-borgmester Søren P. Rasmussen.
Sofia Osmani kalder med et smil det store stemmetal for ”lidt skræmmende”, og hun giver flere grunde til de mange stemmer:
”Jeg er godt klar over, at nogen af de stemmer, jeg har fået, ikke nødvendigvis handler om, at jeg har vist, at jeg er den helt rigtige til jobbet. Det er et udtryk for, at man har ønsket en forandring, fordi man ikke synes, at den måde, tingene har kørt på de sidste fire år, har været særlig optimal. Det ser jeg det som et klart signal om”.
”Men det er så også i et eller andet omfang et tilvalg af mig. Man har gerne villet give mig denne opgave, og det lægger selvfølgelig et vist pres på mine skuldre, for jeg vil rigtig gerne indfri de forventninger, der er,” siger Sofia Osmani, som – siger hun - er klar over, at hendes vælgere har en forventning om, at hun nu gør noget ved højtprofilerede konservatives mærkesager som lavere grundskyld og nej til letbanen.
”Ja, der ligger en kommunikationsopgave overfor vælgerne, for der er nok mange, der har en forventning om, at når man først sidder i borgmesterstolen, så kan man selv bestemme. Men det kan man ikke. For selv om vi har fået et godt valg, sidder vi stadig kun med fem ud af 21 pladser, og derfor kan vi kun gennemføre vores politik, hvis vi kan få nogle andre med. Det eneste jeg derfor kan gøre, er at være tro mod det, jeg er gået til valg på og kæmpet for,” siger hun.

Klar til at blive stemt ned

Der skal med andre ord laves kompromiser og bøjes ender, men det er ikke alt, som de konservative vil kompromisse sig frem til, understreger den kommende borgmester:
”Jeg har gjort op med mig selv, at der vil komme nogle situationer, hvor noget er så vigtigt for os, at vi må lade os stemme ned, og så må jeg så arbejde med den beslutning, som flertallet træffer,” siger Sofia Osmani.
Hun ser sig i høj grad som formand for de 21 kommunalbestyrelsesmedlemmer:
”Borgmesterhvervet er et mangesidet embede. Du er den daglige leder og har den daglige kontakt til forvaltningen, og det er jo enormt ansvar, både overfor forvaltningen og overfor kollegerne i kommunalbestyrelsen. For først og fremmest er man kommunalbestyrelsens formand. Jeg er ikke valgt direkte som borgmester af vælgerne. Derfor er det i første omgang kommunalbestyrelsen, som jeg står til ansvar overfor, og deres beslutninger, jeg skal føre ud i livet. Men jeg er også politiker, og valgt af vælgerne, så dem har jeg også et ansvar overfor,” siger Sofia Osmani.

Tillid og uddelegering

Hun har siddet 12 år i kommunalbestyrelsen og har været udvalgsformand de sidste otte år. Hun er uddannet cand.scient.pol. og arbejder som specialkonsulent på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og derfor føler hun sig godt klædt på til jobbet:
”Selvfølgelig har jeg nogen ting, jeg skal lære, det er klart, men jeg synes også, at jeg har nogle ting i bagagen og i værktøjskassen, som gør, at jeg har det okay med borgmesterjobbet og tror, at det nok skal gå,” siger Sofia Osmani.
En af hendes politiske læremestre, er den tidligere konservative borgmester Rolf Aagaard-Svendsen. Han gjorde Sofia Osmani til formand for børneudvalget i 2006 og viste hende generelt stor tillid, trods hendes unge alder, og det er en af de erfaringer, som hun gerne vil tage med ind i borgmesterembedet:
”Rolf havde tillid til, at jeg kunne løfte opgaverne – ja, han havde vel i virkeligheden større tillid til, hvad jeg kunne, end jeg selv havde i starten. Så han var en rigtig god leder. Han gav plads til andre, og det kan man godt lære noget af – ikke at ville fylde det hele selv eller være den, der der skal gøre det hele selv eller vide alting”.
Derfor skal man heller ikke regne med, at det bliver borgmesteren, der dukker op, hver gang der skal klippes en snor eller fejres et jubilæum. Sofia Osmani er indstillet på at dele ud af de repræsentative opgaver:
”Jeg tror, det er vigtigt, at det ikke kun er borgmesteren, der tager de opgaver, men også giver plads til andre. At være kommunalbestyrelsesmedlem skal ikke kun være hårdt arbejde. Det skal også være gode oplevelser, og det skal være for alle 21 medlemmer. Og de repræsentative opgaver er nogle af disse gode oplevelser. Det er dem, hvor det ikke kun handler om at spare og få budgetterne til at hænge sammen. Det er her, man kan komme ud og møde vælgerne og få lov at fremme en god sag,” siger hun.

Tid til familien

Af praktiske grunde kan der også være brug for, at andre giver en hånd med. Sofia Osmani er mor til to piger på fire og syv år og fast besluttet på, at der også skal være tid til familien. Derfor vil hun indrette sig i borgmesterjobbet, så der bliver balance i arbejds- og familielivet:
”Det er klart, at jeg ikke kan sidde nede på rådhuset fra klokken syv om morgenen til klokken ti om aftenen syv dage om ugen og aldrig se min familie. Det har jeg slet ikke lyst til, og jeg tror også, at jeg ville blive en rigtig dårlig politiker af det. Det er en balancegang, og den skal jeg stille og rolig finde hen ad vejen. Nogen gange vil der sikkert også være et barn eller to på mit kontor, og det skal der også være plads til”.
”Sådan er vilkårene, og jeg tænker, at borgerne har valgt at stemme på mig velvidende, at jeg var ung kvinde og havde børn. Jeg træffer jo også beslutninger, som vedrører andre menneskers dagligdag, og så er det måske meget sundt, at man også selv har børn i daginstitution og skole og selv bruger det kommunale system. At man ikke kun træffer beslutninger for andre,” siger Sofia Osmani.
Hun har dog stadig udsigt til nogle lange arbejdsdage, og da hendes mand Johnny Winther også har et travlt job, vil der fortsat blive truffet veksler på Sofias forældre, der bor i Virum og gerne stiller op, når børnene skal passes.
Selv ved pigerne ikke helt, hvad mors nye job går ud på. Men de har forstået, at der er sket noget særligt i mors liv:
"De kan godt forstå, at mor har fået et nyt job, og at det er et vigtigt job. For det er jo lidt hype omkring det hele, og vi møder en masse mennesker, der ønsker tillykke. Men det er jo ikke så nemt at forklare et barn på fire år, hvad det vil sige at være borgmester," siger Sofia Osmani.

Fantastisk modtagelse

Det er væltet ind med lykønskninger. På gaden, pr. mail, på sms og på facebook. Sofia Osmani har slet ikke nået at sige tak til de mange, og kalder modtagelsen overvældende:
”Jeg skal lige vænne mig til at blive standset på gaden, for det er jeg ikke vant til. Men indtil videre har det har været en rigtig dejlig oplevelse, for alle, jeg møder, har været meget positive. Jeg ved da godt, at der kommer et tidspunkt, hvor folk ikke kun henvender sig for det positive. Hvor de opsøger mig, fordi de er utilfredse med en beslutning. Men sådan er vilkårene, og grundlæggende er det positivt med denne direkte kontakt med borgere, der har noget på hjerte. Det skal man bare tage i mod – selv om folk forhåbentlig også vil have forståelse for, hvis jeg ikke lige er klar til at diskutere politik, når jeg står nede i Føtex lørdag formiddag med to børn og en fyldt indkøbskurv. Så vil jeg nok bede folk om at ringe igen mandag - og det tror jeg da også, at folk vil kunne forstå,” siger Lyngby-Taarbæks nye borgmester.