To unge mænd stjal i soveværelset
Arkiv
En 86-årig kvinde med bopæl på Danasvej i Hadsten hørte pludselig støj inde fra sit soveværelse onsdag over middag. Da hun fik råbt vedkommende an, viste det sig at være to unge mænd, der hurtigt forsvandt efter en del råben frem og tilbage. Tyvene nåede at finde tre punge i soveværelset med kontanter for over 9.000 kroner, oplyser Hadsten Nærpoliti.