En måde at forstå et svært afsnit af min kusines liv på

Fornylig kunne Benedikte Baggesgaard føje en ny titel til sit visitkort. Oversætter.
Sognepræsten og sexologen fra Tebstrup har nemlig oversat den svenske roman “Diktator Anorexia Nervosa” til en dansk udgave med titlen “Vælt Diktatoren.” Romanen handler om en af de psykiske lidelser, som kræver flest dødsofre i skandinavien. Anorexia Nervosa eller nervøs spisevægring. En sygdom, som også var tæt på at koste præstens svenske kusine, Ann Lögde, livet.
“Kontakten til vores svenske familie var sparsom i den periode, hvor min kusine led af anoreksi. Min mor prøvede at holde det lidt skjult for os børn, men de få gange, vi mødtes, så det ikke godt ud. Hun lignede en levende død,” husker Benedikte Baggesgaard.
På et tidspunkt var kusinen nede at veje omkring 30 kilo. Det, der begyndte med en slankekur og euforisk optur over at kunne styre sin vægt fuldstændigt, endte med at blive en fængsel af tvangshandlinger for Ann Lôgde. I romanen beskriver hun, hvordan en identitetskrise i teenageårene gav næring til sygdommen som ofte rammer “pæne” og dygtige unge piger i teenageårene.
“Min kusine blev altid fremhævet som noget særligt af sine forældre, når vi var til familiefester. Hun er adoptivbarn fra Korea, så hun var et ønskebarn. I begyndelsen arvede jeg hendes fine tøj, men det holdt hurtigt op, for jeg har altid været lidt til den buttede side, mens hun allerede før, hun blev syg, var åleslank,” fortæller Benedikte Baggesgaard fra sin plads i sofaen i arbejdsværelset på Sneptrup Præstegaard, hvor meget af hendes fritid er blevet brugt på at oversætte kusinens roman.
“Det har været en måde at forstå et afsnit i min kusines liv, som jeg ikke var inde over. Det er så mærkelig en sygdom, fordi den tager den form og det kommer til at handle så meget om mad, når det i virkeligheden handler om selvværd. Det er en kæmpe tålmodighedsopgave at få sygdommen til at slippe taget. Det får man en forståelse for i den her bog, hvor min kusine først slipper taget i sygdommen efter et årelangt forløb i samtaleterapi,” siger hun.
Ann Lögde er dybt taknemmelig for, at hendes danske kusine selv tilbød at oversætte romanen.
“Barndommenes venskab var en god platform at begynde på. En sommer i den svenske skærgård nærmede vi os de mere alvorlige sider af livet, og jeg erfarede tilfulde hvilken god lytter Benedikte er. Hun forstod, hvad jeg mente, når vi diskuterede afsnit i bogen, og jeg følte, at jeg efterlod bogen i gode hænder. Det her skulle blive godt. Og det blev det jo,” siger hun.