Fortsæt til indhold

EfB overvintrer under stregen

Samfund
Rune Weitling

Uha uha det var en lussing at gå på vinterferie på.
Årets sidste superligakamp mellem Randers FC og Esbjerg fB blev afgjort i det 92. minut, da Jonas Borring headede et hjørnespark i mål, og efterlod EfB på vinterferie under nedrykningsstregen med to point op over stregen. Ingen katastrofe, men bestemt en streg i regningen.
Det var en rodet og uskøn affære i Kronjylland, og kampen i Randers er der formentlig ingen, som ønsker sig på DVD. Men mon ikke cheftræner Niels Frederisken alligevel får den set igennem nogle gange, når han skal analysere nederlaget.
"Jeg synes, at den skal ende 0-0, og det er vi egentlig også godt tilfredse med, når vi går ind i overtiden. Randers får bolden lidt mere og trykker lidt på, men til gengæld bliver vi farlige på vores omstillingsmuligheder.Nu må vi evaluere på det efterår, som vi har haft, og så må vi se, hvad det er, vi vælger at sætte ind på. Vi tror på, at vi har så meget kvalitet, at vi må arbejde os op, når vi når til foråret," sagde cheftræner Niels Frederiksen efter kampen.
Ifølge bold.dk har angriber Pape Pate Diouf i øvrigt fået at vide, at lejeaftalen med ham ikke bliver forlænget i vinterpausen.