Idrætten og folkeskolen efter skolereformen
Interessen for at høre om, hvordan idrætsforeningerne kan være medspiller, er stor.
Tirsdag den 10. december har DGI Østjylland inviteret alle medlemsforeninger til informationsaften om den kommende folkeskolereform under overskriften ”Foreningernes muligheder i den nye folkeskolereform”. Fokus bliver på foreningernes muligheder i den kommende skolereform.
Samarbejde med idrætsforeningerne
Folkeskolereformen betyder blandt andet, at undervisningen fremover skal tilrettelægges, så alle elever deltager i bevægelses- eller motionsrelaterede aktiviteter igennem skolen i minimum 45 minutter om dagen, mens skolerne samtidig forpligtes til at samarbejde med det lokale foreningsliv.
Ulstrup og Thorsø
Der vil bl.a. være oplæg fra DGI-konsulenter med særlig viden på institutions-, skole-, børne- og ungdomsområdet. Også repræsentanter fra både Ulstrup Idrætsforening og Thorsø-Tungelund Idrætsforening fortæller, hvordan de har grebet et tværgående motions- og bevægelsestilbud.