Fortsæt til indhold

Enemark Bolig i nye lokaler i midtbyen

- Spar Nord ekspanderer fortsat og skal selv bruge lokalerne på Søndre Allé

Samfund
Arkiv

FLYTNING: For fem år siden flyttede Lørdags-Avisen ud af Kureer-bygningen på hjørnet af Strandvejen og Søndre Allé på grund af pladsmangel, og hele ejendommen blev overtaget af Spar Nord.
Lørdags-Avisen delte ejendommen med Home v/Birthe Kaad, og vi flyttede begge, da Spar Nord rykkede ind. Læge Hans Lindahl fik lidt mere plads i den sydlige del, Spar Nord rykkede ind i den nordlige ende, og midt imellem blev der så plads til Enemark Bolig.
Men succes' en i Køge har nu gjort, at Spar Nord skal bruge mere plads, og derfor var Enemark Bolig indstillet på at flytte, da man samtidig fandt særdeles velegnede lokaler på 1. salen i Brogade 6, ovenpå ”Guldfuglen” (også kendt som Brogade Guld og Sølv).
Ægteparret Dorthe og Per Enemark, der har drevet ejendomshandel siden midt i 80'erne, har indrettet sig hyggeligt på 1.salen – ud fra devisen om, at ejendomsmæglere ikke længere har nød at have de store prangende udstillingsvinduer, da meget foregår gennem avisannoncer og internettet.