Kommunen vil bevare - Harlev-borgere vil rive ned

De er kommet på barrikaderne i menighedsrådet i Harlev/Framlev.
Aarhus Kommune har nemlig afvist at lade dem rive den gamle forpagterbolig på Harlev Møllevej ned, fordi den er på kommunens liste over bevaringsværdige bygninger. Derfor skal der nu laves en bevarende lokalplan.
Som årsag til afslaget har Bevaringsudvalget i Aarhus Kommune blandt andet henvist til forpagterboligens lokalhistoriske betydning, intime samspil med omgivelserne samt at indsigtslinjer til byen, kirken og præstegården bevares.

Som et fremmedelement

Den begrundelse giver menighedsrådet ikke meget for.
“Vi synes, det er urimeligt, at vi ikke kan rive bygningen ned, og vi fatter ikke formålet med at bevare huset. Huset er 150 år yngre end resten af stedet. Så boligen er ikke tænkt ind i præstegårds-helheden - den ligger som et fremmedelement. Og skal kigget til kirken og præstegården styrkes, skal forpagterboligen da netop rives ned,” siger Frans Nikolaj Nielsen, der er formand for præstegårdsudvalget i Harlev/Framlev sogne.
“Desuden ligger huset meget dårligt i forhold til vejføringen. Det giver dårligt usyn, og du kan se, at en bil allerede er kørt direkte ind i hjørnet. Har man lyst til at bo eller benytte sådan et sted?” Fortsætter Frans Nikolaj Nielsen.

Bekymret for økomomien

En anden af de helt store bekymringer for menighedsrådet er, hvad en bevaring af huset kommer til at koste dem.
De har selv vurderet, at det vil komme til at koste 1,5 millioner kroner at renovere huset, som har stået tomt i omkring syv år.
“De penge har vi ikke, og det kan ikke være rigtigt, at vi skal bruge kirkeskattekroner til at bevare en bygning, som kirken ikke bruger,” siger Frans Nikolaj Nielsen.
Hvorvidt, det kommer til at koste menighedsrådet millioner af kroner, er endnu uvist, men i den bevarende lokalplan ligger ingen krav om renovering, fortæller Torben Simonsen, kontorchef i Planlægning og Byggeri i Aarhus Kommune.
“Kommunen kan ikke tvinge en ejer til at vedligeholde sin ejendom, kun hvis den bliver til fare for andre, eller hvis den virkelig skæmmer, og der skal vi langt ud,” siger Torben Simonsen.
Hos menighedsrådet har de på ingen måde brug for lokalerne, og derfor ønsker de altså ikke at spytte penge i projektet.
“Hvis det ligger kommunen så meget på sinde, så så kan de få lov at overtage det - de skal få det til en særdeles god pris. Men det ændrer stadig ikke på husets dårlige placering,” siger Frans Nikolaj Nielsen.
Men kommunen kan ikke bare overtage huset.
“Mange reagerer sådan, hvis de ikke har været opmærksomme på, at de ejer en bevaringsværdig bygning. Men det er kun undtagelsesvis, at kommunen har pligt til at overtage et hus. Det sker ret sjældent,” forklarer Torben Simonsen.

Byrådet skal tage stilling

Når kommunen afviser at lade menighedsrådet rive bygningen ned, kræver loven, at der skal udarbejdes en bevarende lokalplan. Når den er lavet, kommer den i høring, og byrådet skal tage stilling til den. Bliver den vedtaget, kan bygningen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen nedrives, ombygges eller på anden måde ændres.
Er det ikke også godt nok, at vi sørger for at bevare nogle af kommunens historiske bygninger?
“Det bliver altså ikke bevaringsværdigt, bare fordi det er gammelt! Man kunne da sikkert få et pænt hus ud af det, men det ligger stadig, hvor det ligger,” siger Frans Nikolaj Nielsen.