Fortsæt til indhold

Så åbnede Sparekassen Sjælland i Køge

Samfund
Per Møller

KØGE: Torsdag den 12. december åbnede et nyt pengeinstitut i Køge, Sparekassen Sjælland på Søndre Allé 9 i Køge.
Byens nye bank blev åbnet med masser af festivitas for hele familien fra kl. 15.00-18.00.
I tidsrummet fra kl. 14.45-18.00 kørte Sparekassen Sjællands juletog i fast rutefart frem og tilbage mellem Søndre Allé 9 til Torvet
De besøgende blev budt på lidt godt at spise og drikke ledsaget af musikalsk underholdning fra Jimmi Koldenborg og hans orkester. Ligeledes blev der afholdes en konkurrence med præmier fra Bryghuset Braunstein.
I tidsrummet fra Fra kl. 16.30 og ca. en time frem opførte Kasper Tot et bugtalershow for børnene. Og naturligvis var der masser af muligheder for at hilse på og få en snak med bankens personale, som består af filialdirektør Nicholaj Dyrholm Frimann, souschef Christine Louise Nielsen og kunderådgiverne Rikke Almsgaard, Deniz Uysal og Nanna Dalsgaard Dahn.
Det var borgmester Marie Stærke, der sammen med filialdirektør Nicholaj Dyrholm Frimann klippede den røde snor over og erklærede Sparekassen Sjælland åbnet i Køge.

Sparekassen Sjællands festlige juletog kørte i fast rutefart mellem Søndre Allé 9 og Køge Torv. (Foto. DS).
Sparekassen Sjælland har nu åbnet sin afdeling på Søndre Alle 9 i Køge. (Foto. DS).