"Vil du gerne dø?"
Lørdag den 7. december klokken 21.17 blev en cyklist standset i Låsbygade tæt ved Føtex. Her trådte en mand ud foran cyklisten og ville have ham til at ringe til en dame ved navn Jette fra hans mobiltelefon.
Cyklisten - en 23-årig udenlandsk mand med bopæl i Kolding - taler ikke godt dansk og dette fik gerningsmanden til at miste tålmodigheden. Han trak i følge den 23-årige en pistol og sagde "Vil du gerne dø" på engelsk.
Midt i det hele kørte en del biler forbi optrinnet og det fik cyklisten til at stikke af.
Gerningsmanden beskrives som mellem 50-60 år og 160-170 centimeter høj. Han er fedladen og har gråt hår. Han havde sort tøk på ved gerningstidspunktet. Politiet vil gerne i kontakt med vidner, så hvis nogen har set optrinnet, kan politiet kontaktes på telefon 114.