Hvor blev markbuketten af

Grøftekanter og markskel er vigtige levesteder for dyr og planter, men har også en betydningsfuld funktion som bindeled mellem forskellige typer natur.
En stor variation af planter i grøftekanten, giver de forbipasserende en smuk oplevelse og måske lyst til at plukke en buket – stor variation skaber liv og dermed bibeholdelse af en lang række arter.
Desværre er det de færreste grøftekanter der kan konkurrere med blomsterhandleren. Undersøgelser viser, at der gennem de sidste 30 år er sket en drastisk nedgang af antal arter i grøftekanterne – hvor er de unikke arter blevet af?
De danske grøftekanter er i høj grad præget af nærringskrævende arter som draphavre, almindelig kvik og vild kørvel – planter der udkonkurrerer lyskrævende arter, som fx liden klokke. Hvad er årsagen til, at visse plantearter har overtaget herredømmet?
Undersøgelser viser, at tidspunktet for slåning af grøftekanter har en stor betydning for væksten af de dominerende arter. Før i tiden blev grøftekanterne slået og brugt til hø – dvs. at der blev fjernet nærringsstoffer. Dette muliggjorde overlevelsen for de arter, der vokser bedst i nærringsfattig jord.
Vild kørvel er følsom overfor slåning og vil derfor dominere mindre ved tidlig slåning i forsommeren. Slåning af grøftekanter er et altafgørende tiltag, hvor tidspunktet for slåning er alfa omega. Pleje af naturen betyder også beskyttelse mod gødskning og sprøjtemidler fra omgivende arealer samt salt fra glatførebekæmpelse.
Hvis markbuketten atter skal præge de danske vindueskarme, skal der genskabes en høj naturkvalitet, der hvor græsarterne dominerer.
Der er behov for at slå grøftekanter på tidspunktere der tager hensyn til planters vækstforhold samt at fjerne den afslåede biomasse.
Derfor kan den viden, der i løbet af de sidste år er opnået omkring naturpleje af grøftekanter forhåbentlig skabe en større mangfoldighed af ønskede arter langs de danske landeveje.