Fortsæt til indhold

Børnene rundede pynten

Børnehaven Skovvang pyntede op i Sparekassen Djursland i Auning

Samfund
Anette Bonde

Så fik Sparekassen Djursland pyntet op til jul. Det sørgede ti børn fra Børnehaven Skovvang i Auning for i sidste uge.
Børnene havde selv klippet julepynten hjemme i børnehaven, og da de kom hen i sparekassen og det blev pakket ud, dukkede de fineste julehjerter, grantræer og julenisser frem.
Pynten blev hængt i vinduerne, så det kan ses af folk udefra. Og derefter var der guf i form af clementiner og julechokolademand.
"Det er rigtig hyggeligt og det pynter rigtig meget", fortæller servicemedarbejder Betina Gudmann Ibsen.
Lidt leg og lidt sang blev der også plads til, inden børnene gik tilbage til Skovvang igen.
Det blev efterfølgende flyttet fra vinduerne og lidt længere ind i lokalet, idet personalet kom i tanker om, at det måske ellers vil forstyrre bankens tyverialarm.