Fortsæt til indhold

Læsning på praktisk gulvplan

Hvordan får man læsningen i hovedet til at hænge sammen med hændernes arbejde med sav og skruer? Det arbejdes der på i Ulstrup.

Samfund
Erling Baastrup

Favrskov Produktionsskole i Ulstrup er i gang med et projekt, som gerne skulle give nogle erfaringer til andre produktionsskoler. Der er nemlig et tomrum med hensyn til undervisningsmaterialer, der får koblet læsning, skrivning og matematik sammen med det, der foregår i værkstedet.
Satspuljen har givet mere end en halv million til projektet. Penge, der går til lærerne, der skal udvikle og rapportere.

Bordskånerens manual

Vi besøger træværkstedet, hvor en halv snes unge er i gang med flere forskellige ting. Blandt andet bordskånere i teaktræ. En model, som sælger godt.
Ved siden af saven og andre tømrerredskaber ligger en ”manual”. Den består af fotografier med tilhørende tekst.
”Jeg har lavet skabelonen, men når jeg skal forklare, hvordan man gør, så vælter det ud af mig med fagudtryk. Derfor skal de forklares ordentligt,” fortæller Thomas Olesen, der underviser i træværkstedet. Han kan også konstatere, at hans mange ord er blevet delvist erstattet af dem på papir. Han har fået mere tid.

Thomas og Signe arbejder på kryds om projektet.

Tror det virker

For Niclas, der har været på produktionsskole siden august og bor i Mammen, er der ikke læseproblemer, men han synes, at idéen er helt rigtig for dem, der har problemerne, og han tror, at det virker.
Patrick Timm har også været på skolen tre-fire måneder. For ham er læsningen svær. Han er ordblind, og han indrømmer, at han ikke får læst så meget på den illustrerede brugsanvisning. Det er svært. ”Men nu har jeg lavet så mange bordskånere, at jeg kan uden at læse,” fortæller Patrick, der går på kursus om onsdagen for at afhjælpe ordblindheden.

Niclas kan sagtens se perspektiverne, selv om han ikke selv har læseproblemer.

Lærer på kryds

Nyt er det, at lærerne krydser. Almen-læreren, Signe Buch, der kan lidt af hvert på det boglige plan, og Thomas Olesen, er sammen om projektet. ”Jeg skal holde ham i sele, så han ikke bruger for mange fagudtryk, før de er blevet kendte,” fortæller Signe, der ser det lidt som en fordel, at hun ikke kan noget som helst med træ: ”Her er jeg på lige fod med eleverne. Nogle gange er de bedre, og så føler de sig mere ovenpå,” lyder det fra Signe, der har været ansat i halvandet år.
Hun dækker bl.a. læsning, skrivning og matematik, og når hun underviser, er det meget individuelt ud fra det niveau og behov, som eleven har. ”Jeg hjælper dem f.eks. også med at udfylde breve og ansøgninger, og vi plejer også at slutte af med lidt samfundssnak.”

Projektleder Charlotte Have.

Perspektiver

Princippet med at koble træarbejdet sammen med det skrevne ord giver perspektiver. Dels skal det prøves i nogle af de andre værksteder, og dels skal sværhedsgraden i den skriftlige side langsomt hæves. ”Vi har tegneprogrammer i computerne, så man kan lave både to- og tredimensionale figurer. Så er der ikke så langt til arbejdet i værkstedet,” bedømmer Signe.

Digte i værkstedet

”Hvorfor skal en elev analysere digte, når han skal være automekaniker?” En formulering, som en af vores kolleger på produktionsskolen i Haderslev har formuleret. Og digtanalyse for sig selv giver måske ikke den store motivation. Men det er jo vigtigt, at de kan læse og skrive. Derfor dette projekt. Her giver det mening for dem at kunne læse, fordi det skal bruges til noget,” fortæller projektleder Charlotte Have.
Denne fagintegration skal nu videreudvikles på nye arbejdsopgaver. Flaskekasse og tømrerbuk kunne være sådanne. Derefter kommer så evalueringen og rapporteringen: ”Det skal munde ud i, at vi kan lægge undervisningsmaterialer frem, som de andre produktionsskoler kan benytte sig af,” siger Charlotte.