Rød blok ser ud til at vinde terræn i Favrskov
Set ud fra de første valgsteders resultater tyder alt på et rødt flertal i Favrskov - I Rønbæk/Grundfør får A 1098 stemmer mod Venstres 678
Det ser ud til at Favrskov indtil videre stadig har en socialdemokratisk borgmester efter dette valg.
Ihvertfald hvis du baserer tendensen på de første godt ti valgsteder hvor socialdemokraterne går op til fem procentpoint frem på mange af valgstederne.
Her styrtbløder SF mærkbart, mens socialdemokraterne og Enhedslisten ser ud til at samle dem op.
Også Venstre ser ud til at tabe terræn på de fem valgsteder, hvor kun et par enkelte valgsteder, blandt andet i Voldum har betydet fremgang for Venstre. Men her har Venstres Hanne Smedegaard også skullet kæmpe mod Grethe Villadsen, der er tilbage i byrådspolitik efter knap otte års pause istedet for den tidligere Hadsten-borgmester i den tidligere Hadsten Kommune, Anna-Grethe Dahl, der har trukket sig efter næsten 40 år i politik.
Konservative ser også ud til at få det svært, og har kun indtil videre generel fremgang i Søften, hvor spidskandidaten Charlotte Green kommer fra.