Fintælling og fintænkning
Her til middag onsdagen dagen efter valgaftenen er der fuld gang i fintællingen. Det sker i Store Sal i InSide, som er kommunens centrale optællingssted. Det er de samme folk, som talte op i aftes, så lidt brugte ser nogle af dem ud.
Blandt optællerne kan man også se politikere. De har endnu ikke været i gang med at fintænke så meget, at en konstituering er blevet lavet. Selv om der i de fleste kommuner allerede på valgnatten bliver lavet en fordeling af de forskellige poster udvalgsposter, så er det ikke sket i Favrskov endnu. Som borgmester Nils Borring sagde i aftes, så er det jo ikke noget, der haster.
Vi venter derfor nu på eventuelle korrektioner til de personlige stemmer og på resultatet af regionsvalget
Endelig mangler vi resultatet af konstitueringen, hvor Nils Borring på valgnatten havde et ønske om, at det kunne blive bredt.