Elever skriver om dansk kvindes ophold i kz-lejr

Hvordan var det at være barn i en af nazisternes berygtede kz-lejre?
Et spørgsmål mange af os har meget svært ved at forholde sig til. For de grusomme oplevelser, som mange millioner af jøder gik igennem, virker så ubeskrivelige, at det stadig den dag i dag, snart 70 år efter krigens slutning, er svært at forstå at den menneskelige ondskab kan drives så langt ud.
En af dem der har prøvet det er Birgit Krasnik Fischermann. Hun besøgte forleden Kongsholm Gymnasium & HF, hvor hun fortalte sin øjenvidneberetning fra opvæksten i Theresienstadt.
Bagefter blev eleverne delt op i grupper og bedt om at skrive om Birgit Krasnik Fischermann. Redaktionen har fået alle fire opgaver tilsendt, og alle fire kan læses på albertslundposten.dk, under Debat.
Til avisen har vi valgt den ene opgave ud. Den er skrevet af Ditte, Veronica og Mie, og har overskriften:
”Alle de andre fik et lille stykke stof, jeg ville også have et. Hvad jeg ikke vidste, var at det lille stykke stof var en jødestjerne.”

Beretningen

"Tirsdag den 26. november var Birgit Krasnik Fischermann på Kongsholm Gymnasium & HF, hvor hun holdt foredrag om hendes tid i KZ-lejeren, theresienstadt. Birgit Krasnik Fischermann sad med sin familie i lejeren i 18 måneder.
”Min mor åbnede døren og hendes ansigt blev ligblegt. Hun sagde til mig at det her vidst ikke var så godt.”
Dette var starten på Birgit Krasnik Fischermanns mareridt, som jøde i tyskernes hænder. Birgits far var blevet væk nogle dage forinden, derfor gik Birgits mor til politiet for at få af vide hvor han var henne. Af politiet fik hun af vide hun skulle gå til Dagmarhus, hvilket var besat af tyskerne. På Dagmarhus blev Birgit og hendes mor taget af tyskerne. De skulle videre til Tjekkiet. De skulle med skib fra langelinje havn til Tjekkiet, ombord på skibet blev Birgit, Birgits mor, Birgits far, mormoren, morfaren og morens søskende genforenet.
”Efter mit livs længste sejltur ankom min familie og jeg til Theresienstadt” fortæller Birgit. I Theresienstadt boede de, de første uger på et loft derefter blev faren sat til at arbejde i lejeren og moren kom på et hjem med Birgit. På dette tidspunkt venter moren sig med Birgits lille bror, tyskerne vil abortere barnet. Dette resulterer i at moren lyver, om hvor langt hun er henne i graviditeten, for at beholder barnet. Planen virker og de tjekkiske læger, som arbejdede i lejeren, opgav planen om at abortere barnet. Barnet kommer til verden, selvfølgelig langt senere end tyskerne havde regnet med. Birgit ryger på et børnehjem i byen, som eneste danske jøde. Man måtte nemlig kun bo med et barn på det hjem hvor moren boede.
”Min far havde en frygtelig drøm, hvor alle børnene på børnehjemmet blev sendt væk. Dette fortalte han min mor og sagde at hun skulle få mig væk fra børnehjemmet.” fortalte Birgit mens alle elever sad spændt og lyttede til hendes forfærdelige historie. Birgits mor lyttede til faren og fik Birgit væk derfra, da hun skulle passe sin bror. Birgits mor havde nemlig fået job på en badeanstalt. Nogle uger efter blev alle børnene på børnehjemmet sendt væk. Birgit var ikke en af dem.
Forholdene i lejeren var horrible, de fik næsten igen mad og de havde ingen adgang til vand. Folk stjal madrationerne fra hinanden da alle var så sultne.
”Det første halve år døde der mange” siger Birgit.
Efter 18 måneder i lejeren kom hendes far og viste hende en masse hvide busser og sagde at nu skulle de hjem. ”Jeg troede ikke på ham, hvorfor skulle vi få lov at komme hjem?” fortælle Birgit. Men rigtig nok de skulle hjem. De ankom til Sverige den 17. april efter to dages kørsel. Birgit havde nu brugt 2 år fra hun var 5 til 7 år i en lejer.
I alt døde der 157,000 jøder døde fra Europa – 35,000 døde – 87.000 blev deporteret til udrydelseslejre – kun 250 overlevende børn – døde 53 danskere i starten af sult og sygdom, i lejren."

Læs alle fire elev-beretninger på albertslundposten.dk, under Debat. Du kan gå direkte til indlæggene ved at klikke på de relaterede links til denne artikel.