Kommer Nordeuropas største feriecenter til Egedal?

"Er det ikke helt dødt?"
Sådan spørger lodsejer Peter Damgaard, da Lokalavisen ringer for at snakke med ham om det 4 millliarder kr. dyre projekt, Dayz Resort har planlagt at opføre i Egedal, Nordeuropas største ferieresort, Dayz Kildedal.
Han ejer omtrent en tredjedel af det 90 hektar store område, som Dayz Resort vil opføre ikke færre end 1.600 feriehuse og en 35.000 m2 stort centerbygning på. Ifølge Peter Damgaard har der dog aldrig været forhandlinger mellem ham selv og Dayz Resort angående hans jorde.
"Jeg har haft kontakt til kommunen for et års tid siden, og der gjorde jeg da opmærksom på, at jeg var velvillig overfor projektet, men Dayz har jeg aldrig haft kontakt til,” siger Peter Damgaard.
Ifølge koncerndirektør hos Dayz Resort Martin Dyrholm er der dog en naturlig årsag til, at lodsejeren i Knardrup ikke har hørt noget fra Dayz.
"Det er fordi, vi har fokuseret meget på Langagergård, fordi den er afgørende for første etape af projektet, og så må vi gå videre med det næste bagefter," siger Martin Dyrholm og hentyder til den gård, der ligger lige præcist der, hvor man med tiden gerne vil etablere den 35.000 m2 store centerbygning.
Forhandlingerne angående Langagergård er dog langt fra overstået, og ejer af ejendommen, Erik Damgaard, fortæller til Lokalavisen, at han ikke er afvisende overfor at sælge Langagergård, men at han helst ser, at projektet kan realiseres uden, at han skal sælge ejendommen, som har været i familiens eje i 45 år.

Alt eller intet

Oprindeligt skulle der allerede i påsken i år havde stået et færdigt prøvehus klar på markerne omkring Knardrup, sådan er det dog ikke gået.
Der er intet prøvehus, jorden er ikke byggemodnet - ja, faktisk er lokalplanen ikke en gang færdig.
"Det er ingen grund til at køre en lokalplan igennem, før vi ved, om vi kan få rettighederne til mere end de 33 hektar jord, som kommunen ejer," forklarer koncerndirektøren og konstaterer:
"Før vi kan gå ud og flagre med armene, bliver vi nødt til at have tingene på plads og have råderet over jorden."
Han understreger, at der skal være tale om, at Dayz er i besiddelse af alle 90 hektar, fordi koncernen vil være sikre på ikke at ende med et halvt projekt.
"Det, vi er gået ind i, er et helhedsbillede. Det er 90 hektar og 1.600 ferieboligter. Projektet bliver nødt til at have den størrelse for, at vi kan opnå det bedst muligt resultat og et økonomisk rentabelt projekt."

Intet diktatur

Hvornår den afgørende råderet kommer i hus, vil Martin Dyrholm dog ikke spå om.
"Det er jo ikke et diktatur. Vi kan ikke som i Kina gå ind og rydde en hel bydel. Vi er ikke den type virksomhed, der går ud og ”bullier” folk. Man må tage tingene med en dialog og nogle gange trækker den dialog ud."
I forhandlingerne omkring jordovertagelsen ligger naturligvis også et spørgsmål om en "økonomisk laden sig gøre". For selvom Dayz Resort kaster en betragtelig sum penge efter projetet, er virksomheden med koncerndirektørens egne ord "jo ikke sådan nogle oliesheiker". Det skal med andre ord være ræson i det antal kroner og øre, der bliver kastet efter lodsejerne.

Skal finansiere sig selv

Og når vi nu er inde på økonomi, er det nærliggende at spørge ind til, hvordan Dayz Resort har klaret sig igennem den årelange finanskrise.
"Vi har som så mange andre måtte rykke rundt, tilpasse og optimere. Men vi er ikke gået ud med et kæmpe minus, som nogle andre er," siger koncerndirektøren og fortæller, at det aldrig har været meningen, at virksomheden skulle være i stand til selv at lægge de 4 milliarder kr. projektet er vurderet til at koste.
Tværtimod skal projektet "finansiere sig selv" ved, at det bliver bygget i etaper for indtægterne af salget af områdets ferieboliger.
"De første 580 boliger vil kunne blive solgt rimelig hurtigt. De har jo ikke sommerhusstatus, det er ferieboliger, som f.eks også virksomheder vil købe,” siger Martin Dyrholm og fortsætter:
"Kan vi få solgt boligerne, så kan vi skabe finansieringen til at opføre de første 20.000 m2 ud af den 35.000 m2 store centerbygning."

Losseplads forsinkede

Selvom meget afhænger af økonomi, er der også andre faktorer, der spiller ind i planerne om Dayz Kildedal. F.eks. mangler der endnu at blive foretaget arkæologiske undersøgelser af området, og da Lokalavisen og Politiken i september sidste år afslørede, at der på Sørup Losseplads, som ligger klos op af feriecenter-området, flød med gamle tønder fyldt med ukendte kemikalier, var det endnu et bump på vejen.
"Det er da klart, at det satte lige en stopper for projektet et øjeblik," siger koncerndirektøren og fortsætter:
"Ansvaret lå jo ikke hos os, og jeg går da stærkt ud fra, at Region Hovedstaden har taget sig af det."
Martin Dyrholm fortæller, at han har forslået Region Hovedstaden og Ballerup Kommune at kaste noget af det overskydende jord fra det fremtidige byggeri af feriecentret oven på den gamle losseplads.
"Det kunne jeg da se som den perfekte løsning, at få lagt noget jord på og etablere et solcelleanlæg. Det stemmer også godt overens med det, at vi skal være CO2neturale," siger han.
Om det ender med at blive løsningen på nabo-øjebæen, ved han dog endnu ikke. Lige nu er fokus på jorden. og på i det hele taget at få projektet realiseret
"Vi arbejder videre, og ser om vi kan finde en løsning. vi er gået ind i det her fordi, vi tror på det, men forudsætningen for, at det kan lykkedes er, at vi finder frem til en fornuftig løsning, som også er økonomisk forsvarlig."

Fakta

Planerne for det nye kæmpe store badeland ved Kildedal blev præsenteret første gang 16. august 2008 af Kristensen Group. De blev siden ramt af konkurs, og Dyaz Resort overtog i oktober 2011 projektet.
På daværende tidspunkt anslog ejer af Dayz Resort, Bjarne Bøgh Jensen, at første spadestik ville finde sted indenfor 1-2 år. Han anslog desuden projektet til at have en samlede budgetramme på omkring 4 milliarder kr.
I dag er der stadig ikke lagt en eneste af de millionvis af mursten, der skal bruges i projektet.
Egedal Kommune ejer 33 hektar af det 90 hektar store område, man vil bygge på. Det svarer til næsten alt jorden til 1. etape af projektet.
I 2011 sagde byrådet ja til at bevillige to fuldtidsmedarbejdere, der i to år skulle arbejde med planlægning, byggemodning og myndighedsbehandling i forbindelse med projektet.