Fortsæt til indhold

"Der skal ryddes op"

Svineriet med narkoaffaldet som ligger og flyder skal stoppes. Børn skal kunne færdes sikkert mener direktør for Teknik,- Miljø og Erhverv Claus Sten Madsen

Samfund
Af Birgitte Masson

"Det er lidt nyt for mig det her," svarer direktør for Teknik,- Miljø og Erhverv Claus Sten Madsen på spørgsmålet til, hvad kommunen har i sinde at gøre med det svineri af kanyler og andet narkoaffald som ligger og flyder bag hallen i Frederikssund.
"Jeg vil sørge for, at Vej,- og Parks medarbejdere vil lægge vejen forbi og bruge noget energi på at rydde op," siger Claus Sten Madsen som godt er klar over, at det alene ikke løser problemet.
"Vi må se på, hvor stort et område ved hallen det drejer sig om. Det er et problem, at det foregår på et offentligt areal. Derfor skal vi have ryddet op, så der er bedre sikkerhed for de børn som færdes der."
Om løsningen fremadrettet kunne være at opstille beholdere til brugte kanyler, er i følge Claus Sten Madsen tvivlsomt;
"Vi vil da kigge på, om der skal stilles noget op, men det er en vurdering for kommunens politikere."
Claus Sten Madsen forestiller sig nemlig, at kanylebeholdere rundt omkring i området vil være det samme som at legalisere narkomanernes misbrug.