Fortsæt til indhold

Mor og søn lever godt med diabetes

Susanne Jørgensen og hendes 18-årige søn, Benjamin, har begge type 2 diabetes. Men de har lært at leve med sygdommen

Samfund
Af Betina Skjønnemand

For Susanne og Benjamin Jørgensen fra Bodum ved Aabenraa er det hverdag at stikke sig selv med nåle tre gange om dagen.
De har begge type 2 diabetes, og har begge brug for insulinsprøjter for at holde sygdommen i skak.
“Vi får både piller og insulinsprøjter tre gange om dagen, så det er da noget, der sætter sit præg på vores hverdag”, fortæller Susanne Jørgensen, der fik konstateret graviditetsdiabetes, da hun var gravid med Benjamins storebror for 22 år siden.
“Graviditetsdiabetes kan forsvinde igen, men det gjorde det så ikke ved mig. Det udviklede sig til type 2-diabetes, som jeg så har levet med i over 20 år nu'.
For Benjamin er diabetes en ny ting. Han fik konstateret sygdommen for et års tid siden.
“Jeg begyndte at drikke rigtig meget, og jeg tabte mig også. Min mor var hurtigt opmærksom på, at det måske kunne være diabetes, og jeg kom hurtigt på medicinen”, fortæller Benjamin, der i starten havde lidt problemer med at stikke sig selv.
“Det var da lidt grænseoverskridende, og min mor måtte stikke mig det første stykke tid. Men nu har jeg helt styr på det”, fortæller han videre.

En del af hverdagen

For Susanne og Benjamin er diabetes blevet en del af hverdagen. De tænker ikke særligt over sygdommen, udover at de forsøger at spise varieret. Men at sygdommen ikke til at spøge med, det oplevede Susanne tydeligt for et års tid siden.
“Jeg har fået nervebetændelse i mine fødder som følge af sygdommen. Og i sommers havde jeg sandaler på, og de gnavede et dybt hul i min fod. Nervebetændelse gør, at jeg ikke kan mærke noget i fødderne, og jeg opdagede det først sent. Siden ville såret ikke gro sammen, og jeg måtte til sidst til lægen. Her fortalte de, at det var godt, at jeg havde henvendt mig, for ellers ville jeg måske have mistet mit ben. Så nu hedder det altid sko for mit vedkommende”, fortæller Susanne videre.

Instinktiv fornemmelse

Susanne Jørgensen har haft diabetes i så mange år, at hun har udviklet en god fornemmelse for, hvordan hendes blodsukker ligger.
“Jeg kan mærke det, og er blevet god til at regulere min medicin. Jeg kan simpelthen mærke på min krop, om mit blodsukker ligger på et fornuftigt niveau”, fortæller hun.
Derfor kan hun også nøjes med at måle sit blodsukker nogle gange om måneden.

Diabetes kan være arvelig

Type 1 diabetes kan i øjeblikket hverken forebygges eller helbredes. Til gengæld er type 1 diabetes er ikke arvelig.
Men det er type 2 diabetes derimod. Hvis én af dine forældre har sygdommen, er risikoen 40% for at udvikle sygdommen. Hvis begge forældre har sygdommen, er risiko for at udvikle type 2-diabetes helt oppe på 80%.
Hos familien Jørgensen er det altså Benjamin, der har fået type 2 diabetes ligesom sin mor, mens storebror Bjarke ikke har diabetes. Ikke endnu, i hvert fald, for han er stadig i faregruppen.
“Det er selvfølgelig noget, vi er opmærksomme på. Men når vi kender både risikoen og symptomerne, så tager vi det roligt”, fortæller Susanne Jørgensen.
Selvom man har diabetes 2 i familien, så er der stadig en del, man selv kan gøre.
Med type 2 diabetes er det nemlig muligt med sund livsstil at udskyde symptomerne og udviklingen af sygdommen.