reddede 74 fra stormfloden

Der er kulsort i Hyllingeriis, og Rene Nordstrand og Karsten Nielsen tager stålsat det ene skridt efter det andet ud i mørket, hvor de bliver omsluttet af det iskolde vand, der har oversvømmet området.
De kan høre en mand råbe om hjælp, men da vandet går dem til brystet efter kun ti meter, må de to brandmænd vende om igen.
"Det eneste jeg kan sige til ham er, at vi kommer frem til ham med båd, men at han skal være venlig at gå indenfor og vente så han ikke står ude i vinden. Vi er meget frustrerede over, at vi ikke kan gøre mere, men vi har jo ikke rigtig noget at gøre noget med," husker Rene Nordstrand.
For få minutter siden - omkring kl. 21 - har de sammen med holdleder Michael Skjold reddet en ung mand og hans hund ud af et hus længere ude mod vandet, og er nu blevet bedt om at tage bestik af situationen i Hyllingeriis.
"Vi skal have fat i nogle flere hænder, og det skal vi bare have nu," tænker Karsten Nielsen, da han er kommet op af vandet.

Var på vej hjem

Der er allerede en mand fra området, som er gået i gang med at prøve at redde sine naboer ud fra husene i sin egen båd.
Egentlig er brandmændene fra Skibby på vej hjem fra Jægesprislejren efter at have ydet stormhjælp i mere end 8 timer, da indsatslederen ringer og beder dem om at køre forbi Hyllingeriis. Nu alarmerer de i stedet deres indsatsleder, som tilkalder ekstra hjælp fra Jægerspris, imens brandmændene selv henter en bonde fra Østby, som kører ud i vandet med sin traktor og redder folk.

Tag mine børn

I mørket skifter Rene Nordstrand og Karsten Nielsen taktik og finder ud af, at de kan gå langs haverne ved vejene længere væk fra områdets midte. I det første hus, de kommer frem til sidder to børn på køkkenbordet og moren, der har søgt tilflugt på spisebordet, spørger grådkvalt, om de ikke kan tage børnene med.
"Vi siger, at vi ikke kan gå med børnene ud i vandet, men at vi kommer tilbage med en båd," siger Rene Nordstrand.
"Den er hård," indskyder Karsten Nielsen.
Det lykkes de lokale brandmænd at skaffe to private både mere - den første kommer kl. 22.15, den næste en halv time senere.

Ren Titanic

Vandet stiger voldsomt og hurtigt, og flere af de beboere, der bor højest oppe prøver at køre væk fra området, men må opgive. I stedet må folk søge op på på borde og i køjesenge. Nogle steder står vandet så højt, at beboerne kravler ud på tagene.
"Da folk begynder at råbe om hjælp fra tagene, der kan vi høre dem rundt omkring, og vi står bare... Der er helt sort, og vi kan høre dem råbe, det er ren Taitanic," husker Karsten Nielsen.
Da brandmændene endelig kan komme ud til de strandede folk i både, må de kæmpe med dækkapsler, brænde og andre ting, der flyder rundt i det sorte vand. Inde i husene flyder sofaer og køleskabe rundt blandt alt inventaret. På et tidspunkt peger Rene Nordstrand på et af husene og konstaterer:
"Det hus der, det flyder da."
Det eneste, der holder huset fast er elkabler og vandrør. Og sådan er situationen med flere af husene.

Reddet fra døden

I mørket er det svært at skelne husene fra hinanden.
Michael Nordstrand guider mændene i robådene så godt han kan, imens flere og flere chokerede og iskolde beboere bliver reddet fra vandmasserne.
"Vi tænker bare på at komme op og få afleveret de mennesker, tilbage i bådene, ny mand på årene og så bare derudaf igen," husker Karsten Nielsen.
Sammen med Rene Nordstrand ser de ved et tilfælde skæret fra en lommelygte imens de er ved at redde folk væk fra et nabohus.
I huset er et ældre ægtepar, som har gået i vand til brystet i flere timer. Manden bliver straks kørt til Roskilde Sygehus, da brandmændene har reddet ham i land. Da Rene Nordstrand flere dage senere møder ægteparret igen, viser det sig, at de er blevet reddet i sidste øjeblik.
"De fortæller mig, at der skulle nok ikke have gået et kvarter mere, så var han...," siger Rene Nordstrand, imens ordene dør ud.

Kæmper i syv timer

Heltene fra Herredet kæmper for at redde menneskerne i Hyllingeriis frem til kl. 5.30.
På det tidspunkt er 74 mennesker og et utal af kæledyr blevet fragtet i sikkerhed fra det iskolde vand.
Nu rammer udmattelsen de lokale brandmænd.
"Da vi havde waders på og sejlede med bådene, var vi helt oppe, og adrenalinet kørte på 250. Lige så snart vi kom op af bådene og man følte at armene kunne nå to gange rundt om jorden, og fik vores waders af og brandmandsdragten på igen, faldt man sammen. Der var vi færdige," siger Karsten Nielsen.
De tre lokale helte fra brandstationen i Skibby er enige om, at natten til lørdag d.7. december kommer de aldrig til at glemme. Ligesom de heller ikke tror, at folk, som ikke selv stod midt i kaoset, helt kan forstå, hvilket drama, der udspillede sig i den glemte lille by, Hyllingeriis, imens alt fokus var på den anden side af fjorden.
Et fokus de er ret trætte af at høre om.
"Der kommer en lille djævel op i mig hver gang, der er nogen, der begynder at nævne, at det har været slemt i Frederikssund," siger Karsten Nielsen
"Ja, så får man horn i panden," udbryder Rene Nordstrand, der til dagligt arbejder med at vikle metalspoler imens både Michael Skjold og Karsten Nielsen er automekanikere.
"Jeg har aldrig i mit liv, haft den tanke, at jeg skulle opleve det her. Husbrande, gårdbrande, trafikuheld, ja, det ved vi kommer og sker, men sådan en, som den her, det havde jeg aldrig forestillet mig, og nu har jeg trods alt været med i over 22 år," siger Michael Skjold.

Vi gjorde bare vores job

Selvom mændene nok af de fleste beboere, der var fanget af vandmasserne i Hyllingeriis, nu betegnes som helte, er det ikke selvopfattelsen blandt de tre skibby-brandmænd.
"Jeg vil ikke betegne os som helte. Det er et stykke arbejde vi gør, fordi vi godt kan lide det, fordi vi gerne vil gøre en forskel," siger Michael Skjold og fortsætter:
"Vi har uddannelsen til at gøre det, og vi har som regel også remedierne til det."
Der er dog et par remedier, de tre brandmænd har tilføjet til dette års julegave ønskeliste: en båd og flere waders.