Fortsæt til indhold

Julemanden, skrotkunst og luciaoptog i Solbjerg

Den private, integrerede institution i Solbjerg, Børnegården har haft fernisering med skrot

Samfund
Camilla Olesen

Børnegården i Solbjerg havde en særlig julehyggedag med forældrene og børnene.
Ikke nok med, at der var dømt julehygge i stor stil, så var der også fernisering på børnenes kunstværker af skrot.
Den seneste måned har ungerne arbejdet med skrot som tema, og det er der blevet en masse kunst ud af, som pryder væggene i institutionen. Materialet har børnene fået fra forældrenes gemmer.
Udover kunsten kunne børn og forældre også nyde et besøg fra julemanden, der kom med pebernødder.
De store piger i børnehaven har gennem flere måneder øvet sig på at gå luciaoptog, og de fik stor opmærksomhed og mange smil, da de med deres elektriske lys i hånden gik rundt i hele børnehaven. Skrotkunsten får børnene med hjem, når de går på juleferie, så forældrene kan få lov til at nyde den.