Hvor blev Godsbanen af?

"Hallo, vi er her altså også."
Sådan synes Godsbanerådet nærmest at forsøge at råbe kulturrådmand Marc Perera Christensen (K) op i et høringssvar.
Godsbanen betragtede sig selv som en væsentlig del af byens seneste kulturpolitik.
Nu føler kulturproduktionscentret sig overset i kulturrådmandens udspil til en kulturpolitik gældende fra 2014 til 2016.
"Kommunen har et mål om, at Godsbanen skal være produktionscenter for billedkunst, litteratur og scenekunst. Men det kræver altså, vi har midlerne til det, og det mener jeg ikke, vi har, som det er nu," siger Anja Raithel, der er leder af billedkunstcentret på Godsbanen og næstformand i Godsbanerådet.
Sammen med leder af Godsbanerådet Kasper Egelund er hun medunderskriver på høringssvaret - en reaktion på forslaget til den nye kulturpolitik.

Tre gange på 39 sider

På de 39 sider, kulturrådmandens udspil fylder, er Godsbanen nævnt otte gange. Fire gange er dog i faktuelle opremsninger og i én sætning er stedet nævnt to gange. Derfor bliver Godsbanen reelt omtalt tre gange.
"Den forrige kulturpolitik var Godsbanen en stor del. Nu står der næsten ingenting," siger Anja Raithel.
Centerlederen ønsker en mere synlig rolle i kulturpolitikken og dermed højere økonomisk prioritering.
"Hvert center burde have en fast medarbejder udover lederen. Jeg har en ansat i en projektstilling nu, men det besværliggør vores langsigtede arbejde, når en ny skal sættes ind i tingene og gør det mindre professionelt. Derudover har vi brug for en person, der arbejder på tværs af de tre centre," mener Anja Raithel.
Billedkunstcentret har i dag et budget på 200.000 kr. om året plus en løn til lederen.
Det så hun gerne hævet til 500.000 kr.
"Ellers tror jeg ikke, Godsbanen kan indfri det potentiale, den har. Vi har jo ambitioner om at gøre stedet til et sprudlende produktionssted på tværs af kunstarter. Lokalt, nationalt og internationalt."
Og sprudlende mener Anja Raithel ikke, Godsbanen er endnu, selvom meget er sket, siden stedet åbnede i marts 2012.
"Stedet vokser hver dag som et mødested, hvor både kunstnere men også almindelige borgere - fra skateren til pensionisten - kommer ind i et kreativt og innovativt miljø, der er lidt skævt i forhold til mere forkromede kunstinstitutioner i byen."
"Men vi skal videre. Og jeg håber, at kommunen er interesseret i at investere mere i indholdet hernede," siger Anja Raithel.

Værksted uden folk

Godsbanens værksteder, de såkaldte Byens Åbne Værksteder, der tidligere var placeret i Huset, ærgrer sig også over en manglende prioritering i kulturpolitik-udspillet.
"Vi har fået nogle fantastiske faciliteter her på Godsbanen, men det ærgrer os, at vi kun har ressourcer til begrænsede åbningstider. Vi kan slet ikke følge med efterspørgslen. Som minimum burde vi have åbent om fredagen også," mener Ole Carlsen, der er teamkoordinator i Byens Åbne Værksteder.
Han vurderer, at det vil koste ca. 180.000 kr. om året at holde åbent en ekstra dag.
Kulturrådmand Marc Perera Christensen oplyser i en e-mail til redaktionen, at han ikke på nuværende tidspunkt vil gå ind i en diskussion af de enkelte høringssvar.
"Jeg er glad for, at der er kommet så mange høringssvar. Det vidner om en stor interesse for kulturlivet i Aarhus. Jeg vil nu bruge sommeren på at læse de mange svar. Det er afgørende at se på helheden, og derfor vil jeg ikke kommentere på enkelte høringssvar," skriver kulturrådmanden.