Nu kan du skræddersy din egen børnebog
Reklamebureau i Lystrup står bag en webside, hvor man kan skræddersy en børnebog
For første gang får interesserede mulighed for at skræddersy en håndfuld forskellige og unikke børnebøger, så de passer til netop det barn, de skal gives til.
Det er reklamebureauet on!Ad i Lystrup, som står bag det nye koncept med hjemmesiden www.minbedstebog.dk, der koncentrerer sig om at gøre det enkelte barn til hovedrollen i sin egen historie.
På hjemmesiden kan køberen blandt andet bestemme, hvad hovedpersonen skal hedde, hvor han eller hun skal bo, hvem vennerne er og endda vælge hårfarve på illustrationerne inden i bogen. En mulighed for, igennem en unik og personlig fortælling, at giveren af bogen kan skabe en særlig samhørighed med det barn, der skal modtage den.
Der er indtil videre skabt en håndfuld historier, som er målrettet børn i forskellige aldersgrupper, men flere er på vej.