Landboforening kom glad fra foretræde i miljøministeriet

"Det er rart, at folkestyret er sådan, at vi som menige landmænd kan få foretræde og udtrykke vores mening", siger formand for Djursland Landboforening Hans Gæmelke.
Han gik i spidsen for en delegation på fem fra Djursland Landboforening, der i torsdags havde foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Hensigten var at få ændret et lovforslag om vandmiljøplaner, der var undervejs.
Med et skævt smil, tilføjer han, at lovforslaget faktisk blev rettet til natten inden foretrædet.
"Så det er rart, at alene truslen om at vi kommer, er nok til at ministeren laver om på forslaget, inden vi kommer."

Missionen lykkedes

Erhvervsorganisationen Landbrug & fødevarer har også været ude med kritik, og deputationen fra Djursland kan nu konstatere, at missionen lykkedes. Miljøminister Ida Auken ændrede lovforslaget, og fire helt centrale ændringer er forhandlet på plads med de blå partier i folketingssalen.
Et forslag om, at miljøministeren og Naturstyrelsen uden om Folketinget ville kunne fastsætte mere skærpede bestemmelser end fastsat i Vandrammedirektivet blev taget ud. I stedet skal miljøministeren i Folketinget tre gange og præsentere mål og økonomiske konsekvenser.
Desuden skal kommuner og lokale vandråd sikres mere indflydelse, og klageadgangen, som ellers stod til at blive fjernet, bibeholdes. Endelig hedder det, at der alene er tale om proces, og der vil blive mulighed for løbende at debattere de fremtidige målsætninger

Kritik af centrale punkter

Under samrådet kritiserede Djursland-deputationen netop forslaget om at fjerne klageadgangen, så eventuelle spørgsmål skulle behandles ved domstolen og ikke hos en anden instans.
Man ankede også over, at en lang række bemyndigelser ville komme til at ligge hos ministeren og dermed Naturstyrelsen. Her kunne der ligge en fare for, at der ville blive stillet større krav til miljøet i Danmark end i resten af EU, så landbruget ville få en forringet konkurrenceevne.
Endelig kritiserede man forslaget om, at der ifølge oplægget ikke skulle laves økonomiske konsekvensberegninger, inden indsatsen vedtages. Det kunne medføre dyre ændringer bekostet af landbruget, som oven i købet ikke ville have en større miljømæssig effekt.