“Har kommunen ikke lært noget?”

Blikket er fast ligesom stemmen.
“Den her artikel skal ikke handle om penge, den skal heller ikke handle om, at vi angler efter medlidenhed - den skal handle om etik og moral,” siger Søren Mikkelsen der sammen med konen Charlotte Smed Rasmussen aldrig har fortrudt at de købte landejendommen i Vadsted, syd for Hammel.
Her er langt til naboerne, fårene går på marken og den landbrugsudannede Charlotte Mikkelsen havde for år tilbage et par hundrede slagtesvin og høstede på jorden, samtidig med jobbet på Hammel Neurocenter som sekretær.
Sønnen og datteren har ikke langt til Hammel, cyklerne fører dem til skole og til håndbold flere gange om ugen.
“Det var lige hvad vi ønskede os, da vi fandt det i 1996. Lidt på landet, men i cykleafstand til Hammel,” fortæller parret, der sammen med flere naboer, oplever at kommunen presser lodsejerne skiftevis ved at forhandle og trække i langdrag, alt imens en dyr ejendomsvurdering fra Skat kan tvinge dem til at sælge.
“Havde vi vidst at det blot otte år efter skulle betyde søvnløse nætter, masser af advokatregninger og bøvl med kommunen, så havde vi nok fundet et andet sted,” lyder det lidt trist fra Søren, der netop er i gang med at renovere førstesalen.
Udsigten fra det nyetablerede soveværelse nydes hver morgen og snart er der en stue og flere rum ovenpå det nænsomt istandsatte stuehus.
“Det ene øjeblik siger kommunen, at de skal bruge jorden med det samme og vil rage gården ned og næste øjeblik i forhandlingerne siger de, at der jo kan gå 10 år, det kan man jo ikke bygge sine drømme på. Derfor bliver vi ved med at renovere og lave som vi har planlagt det.”

Oplevede ekspropriation

Det som etikken og moralen handler om, er kommunens behandling af familien.
For de sidder på noget som kommunen gerne vil have: Jord tæt på Hammel.
Det har de nu haft flere gange og parret kan hver dag kigge på deres tidligere jord, der nu huser parcelhuse i massevis.
Den sag begyndte i 2004 og endte med ekspropriation, en masse advokatregninger og bekymringer.
“Den gang syntes vi at kommunen behandlede os lodsejere skidt, men vi blev eksproprieret efter fem år og så var det jo ligesom det. Vi kigger hen på vores tidligere jord og har da også bekendte der bor der, så vi har vænnet os til tanken,” siger Charlotte der undrer sig over at kommunen gentager metoderne med at lægge pres på lodsejerne på mage forskellige måder.

Vent nu lidt med os

I 2012 kom endnu en plan i vejen for idyllen.
En lokalplan for 26 hektar af Vadsted-området bestemte at parrets jord nu skulle bruges fuldt ud til parceller.
“Vi indgav høringssvar og bad om, at de ikke lokalplanlagde vores jord endnu, da det ville tage mange år at nå op til os, for uvist hvorfor, ville de starte fra syd, i stedet for at begynde fra nord, hvor Harevænget ligger.”
Svaret var nej, forvaltningen forventede at skulle bruge først 30 byggemodne grunde i 2013 og derefter 50 grunde i Hammel om året fremover, derfor skulle hele lokalplanen træde i kraft på en gang.
“Vi kunne jo se hvor langsomt det gik da, de byggemodnede Harevænget. Og hvis de byggede 20 om året, så gik det vist meget godt dengang, så vi kan ikke forstå, at de ikke vil vente. Og nu taler borgmesteren om stille vækst i kommunen, hvordan hænger det sammen.”
Ved overgangen fra land til by er Skats vurdering næsten 12-doblet og en regning på 120.000 kroner i ejendomsskat venter fra næste år og frem. Der er kun en til at betale, lodsejerne.
Som forrige gang, er parret og kommunen langt fra hinanden, når det handler om hvad jorden er værd. Derfor har de - som sidste gang - allieret sig med en advokat og han koster penge. For de vil have en fair pris og ikke kommunens mindre bud.
“Kommunen har jo også en advokat og det er skatteborgerne der betaler hans salær.”