ÅBENT BREV Hvor er etikken i at presse lodsejere væk med forhøjede skatter?
Åbent brev til Borgmester Niels Borring. Favrskov Kommune
Kommentarer til artikel i FavrskovPosten tirsdag 10. september.
Borgmester Niels Borring viser i sine svar til Kian Johansens artikel, at han tilsyneladende ikke er klar over hvordan hans og byrådets beslutninger går ud over deres egne borgere, i form af højere skatter tvinger kommunen familier fra deres boligere blot fordi de tilfældigvis ligger steder hvor kommunen på et eller andet tidspunkt mener der skal bygges boliger.
Da man i 2011 besluttede sig for lokalplanen for næste etape i Vadsted-området lavede man området så stort, at det kan rumme hele 180 boliger, uden tanke på, at de lodsejere der her er impliceret vil stige betragtelig i ejendomskat.
Historisk set har man i gennemsnit over årene ikke solgt mere end ca 20 grunde om året, så det virker som en meget stor plan og kan være svær at forstå man ikke kan dele den op i flere etaper.
Da de implicerede lodsejere gjorde indsigelse over størrelsen af lokalplanens i 2012 under høringen, blev indsigelsen afvist med begrundelsen at man skulle bruge jorden med det samme.
Desværre så det helt anderledes ud, da man i efteråret 2012 indledte forhandlinger, her fik to af de fire lodsejere beskeden, at der jo kunne gå lang tid inden man skulle bruge jorden - faktisk op til 10 år, et faktum der på ingen måde stemmer overens med afslaget på indsigelsen.
Faktisk har man nu kun indledt ekspropriration af 20 procent af lokalplanen.
Man fristes til at tro, at kommunen så vil lade de andre lodsejere ”stege” med de forhøjede boligskatter indtil de er tvunget til et salg .
I foråret 2013 dumpede der besked ind fra Skat, at ejendomvuderingen var steget skyhøjt med en kraftig ejendomskat til følge.
En ekstra skat om året på 12-14 gange højere end den tidligere ejendomsskat, noget kommunen har haft fuld indsigt i.
Et faktum borgmester Niels Borring i førnævnte artikel kun har et skuldertræk til overs for, da de pågældne lodsejere jo ”engang” kan sælge dyrere end det de gav for ejendommen.
Noget” ufølsomt” da det jo ikke har været med økonomisk gevinst for øje, men derimod fordi man som familie har fundet det sted man vil bo i fremtiden Det virker derimod som om det er med fuldt overlæg at man på denne måde vil ”presse” lodsejerne væk fra deres ejendom ved forhøjede skatter.
Dette kunne sagtens havde været undgået ved at lave lokalplanen i 2-3 etaper i stedet for.
Disse metoder for at tvinge borgere til afstå deres ejendom er ikke en kommune værdig og burde ikke forekomme i 2013.
Desværre ser det ud til, at kommunen kan slippe afsted med det med loven i hånden
Men hvad med det moralske aspekt!
Det er tankevækkende at forretningsudvalget i byrådet kan sidde og blive enige om at man har fundet det rigtige prisleje man vil tilbyde lodsejerne, velvidende at Skat har værdisat det 3-4 gange højere.
Det er direkte usandt når borgmesteren påstår, at kommunens købstilbud afspejler markedsprisen i området, ihvertfald er det jo et faktum at Skat - en anden offentlig instans er meget uenig med kommunen.
Det kunne være rart hvis borgmesteren vil forholde sig til, at borgere i hans kommune bliver tvunget til at sidde med forhøjede skatter der er 12-14 gange højere, på grund af beslutninger han står i spidsen for, og som sagtens kunne være undgået med en smule velvilje fra kommunens side.