Festival åbner med cancan og whisky
Louise Nyvang Burmeister
Kultur Ti dage i marts kommer 1800-tallet i fokus, når Århundredets Festival vender tilbage. Folkeuniversitetet arrangerer over 300 arrangementer med 110 samarbejdspartnere for at gøre os klogere på århundredet, hvor Grundloven blev underskrevet og foreningslivet blomstrede. Den 30. december åbner tilmeldingen til de første arrangementer. Det drejer sig bl.a. om en åbningsfest på Godsbanen med cancan-dans og whisky i en westernbule, nyfortolkninger af gamle nationalsange og speed-oplæg i et videnskabinet. Videns- og kulturfestivalen afholdes fra d. 7. til d. 16. marts.