Charlottes gave til soldaterne
Charlotte Glensnov fra Fredericia har skrevet og indspillet en sang til alle, der har oplevet krig
“Håber, at du vil hjælpe mig med at trøste dem, der har brug for det.”
Sådan indleder Charlotte Glensnov sin mail til Lokalavisen Budstikken. I sin mail udtrykker hun et stort ønske om, at hendes nye sang, Unit, kommer ud til flest mulige. Hun har selv skrevet og indspillet den - og lavet en videoserie til.
HØR SANGEN
“Min far og begge mine brødre er ved militæret her i Fredericia, hvor jeg også selv bor. Min far og ene bror har været udsendt, hvilket var rigtig hårdt - også som pårørende. Jeg skrev sangen i håb om at kunne trøste dem, der har oplevet krigen tæt på,” fortæller Charlotte Glensnov, der tilføjer, at idéen var hendes fars.
“Jeg vil lade sangen være en gave fra mig til alle dem derude med grimme erindringer - eller til dem, der sidder ved spisebordet med én mindre end der var sidste år”.
HØR SANGEN