Herodes version 2

"Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere."
Allerede for 2000 år siden vidste man, at den menneskelige sårbarhed er udgangspunktet for al terror. Og værst er den, når den truer børnene. Det er den inderste frygt for, at der skal ske vores børn noget ondt, uden vi er i stand til at beskytte dem. Og at puste til den frygt er den mest hjerteløse form for terror, der findes.
Kong Herodes var derfor ikke sen til netop at puste til den frygt og foranstalte et masse-barnemord i Bethlehem. Han ville have ram på det barn, der var født julenat. Derudover vidste han, at dræber man børnene, rammer man også forældrene på en sådan måde, at de sjældent magter at rejse sig igen. Det er ældgammel terror-visdom.
Nu gentager historien sig. Igen – fristes man til at sige. På Red Barnets hjemmeside kan man læse en række gruopvækkende beretninger om, hvad børn udsættes for i forbindelse med konflikten i Syrien. "Ufortalte grusomheder" hedder samlingen af de syriske børns førstehåndsberetninger. Men det stopper ikke med Syrien – seneste mareridt er Den Centralafrikanske Republik, hvor ophobningen af menneskelig grusomhed når nye højder. Eller dybder skulle det vel snarere hedde.
En formildende omstændighed i den type konflikter kunne være, hvis børnene var tilfældige ofre. Der er trods alt en slags logik i, at når voksne griber til våben og vold, så er der børn, der er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Men i både Syrien og i Den Centralafrikanske Republik har man genopdaget den ældgamle terrror-visdom. Her er der ingen tilfældigheder og formildende omstændigheder. Det er tværtimod Herodes version 2, hvor børn er bevidste, tilsigtede og villede mål for grusomhed. Den mest hjerteløse form for terror, der findes.
Støt Syriens børn: www.redbarnet.dk