112 valgte medlemmer til spildevandsselskab
112 stemmer afgivet, da Favrskov Spildevandsselskab A/S afholdt valg til bestyrelsen
25 brevstemmer og 112 stemmer i alt blev resultatet, da Favrskov Spildevand A/S pligtskyldigst afholdt det første forbrugervalg til bestyrelsen, siden stiftelsen i 2010.
Borgerne har skullet brevstemme eller dukke op på Favrskov Forsynings kontor i Hammel og de 112 stemmer giver da også tid til selvransagelse hos Jakob Juhl, direktør for det kommunalt udskilte Favrskov Forsyning og dermed også Favrskov Spildevand A/S.
“Der er noget at evaluere på. Andre steder har man stemt via internettet. Det har gjort det nemmere, men det har ikke nødvendigvis betydet flere afgivne stemmer,” fortæller han.
“Samtidig er det også en økonomisk afvejning, og så må vi nok også erkende, at det måske er et udtryk for at spildevansforsyning ikke er interessant for borgerne, selvom jeg har meget svært ved at tro det,” lyder det med varme i stemmen.
Næste valg finder sted om fire år. De menige medlemmer af bestyrelsen vil få 6000 kroner i bestyrelseshonorar om året.
De valgte
Claus Møller Pedersen, Hammel.
Tommy Funch Rasmussen, Hammel
Suppleanter:
Jørn Bjerregaard, Lading.
Hans Lang, Farre.